Skip to content

Job

Job: Engagerede værter til velkomst og butik

Om stillingen
En fast timebaseret stilling på op til 37 timer/ugl. i gennemsnit

Vi er åbne for et lavere timeantal, men vægter især, at du kan arbejde i museets højsæson.

Ansøgningsfrist
Samtaler afholdes løbende. Opstart efter aftale og helst inden juni 2025.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tina: tsl@designmuseum.dk eller +45 40 99 88 58.

Højsæsonen nærmer sig, og vi søger nye kolleger i front til velkomst og salg på Designmuseum Danmark.

Vi søger nye kolleger inden for to profiler i vores frontteam: til velkomst og vores museumsbutik. Brænder du for at yde den bedste service og skabe mindeværdige museumsbesøg? Send os din ansøgning nu, så kan du komme i betragtning til vores store højsæson.

Besøgsrekorder og gæster i centrum
På Designmuseum Danmark er vores gæster i centrum – fra første velkomst til de forlader museet fyldt med viden og gode oplevelser. 350.000 museumsgæster besøgte udstillingerne i 2024, og 100.000 ekstra kom alene for café, studiezoner og Museumshaven. Vi er velbesøgte og vægter at skabe et godt team og en god atmosfære, hvor vores gæster kvitterer med de bedste besøgsanmeldelser og bruger museet igen og igen som et fast mødested.

Begge profiler er en del af ét samlet team:

Profil #1: Velkomst
Du har lyst til at byde danske og internationale gæster velkommen, værne om vores udstillinger, designgenstande og deres fortællinger – og binde store og små oplevelser sammen i en samlet gæsterejse. Du elsker at være på gulvet, har øje for både gæsteservice og sikkerhed, og ved, at en god velkomst og et godt farvel er lige så centralt som at møde nærværende medarbejdere under besøget.

Profil #2: Butik
Du er en del af samme team og kan nikke til ovenstående, men du kan også præsentere os for konkret erfaring fra butik og salg, og du kan indgå i en vagtplan, hvor en del af dine timer vil være dedikeret til butikken, lager og opgaver relateret til en travl butikshverdag.

For begge profiler gælder det, at vi vægter høj serviceforståelse og godt samarbejde på tværs af et levende hus med mange passionerede medarbejdere, besøgende og samarbejdspartnere. Vi tilbyder en hverdag i de smukkeste rammer på de flotteste marmorgulve og en velkurateret butik, som man møder først og sidst, som et hjerte i besøget.

Du kan se dig selv i en alsidig hverdag, hvor du:

  • Dagligt møder og byder et stort, alsidigt og internationalt gæsteflow velkommen
  • Får hverdagen og samarbejdet imellem vores touchpoints i front, udstillinger, billetsalg, butik og lager til at spille
  • Bliver en del af et stort og dedikeret hold, der alle arbejder for at skabe de bedste oplevelser for vores gæster

Vi forventer, at du:

  • Tager værtskabet på dig og har gode salgsevner, høje servicestandarder og en smittende velkomstglæde
  • Har veludviklet situationsfornemmelse, overblik, en naturlig autoritet og kan navigere i en alsidig og travl hverdag med mange besøgende
  • Er opsøgende, udadvendt og initiativrig – og klar til at hjælpe lige dér, hvor dagens behov er
  • Er mødestabil, fleksibel, ansvarsbevidst og en rigtig god kollega
  • Behersker dansk i skrift og tale – og har som minimum engelsk som andetsprog
  • Kan klare et job, hvor vi dækker mange kilometer i vores udstillingssale og er gående og stående i en stor del af hverdagen

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i de smukkeste rammer, der vægter det gode kollegaskab
  • En fast timebaseret stilling på op til 37 timer/ugen i gennemsnit. Vi er åbne for et lavere timeantal, men vægter især, at du kan arbejde i museets højsæson
  • Arbejdstiden fordeles på museets åbningsdage med minimum to månedlige weekender samt helligdage. Fleksibilitet mht. arbejdsdage er et must. Vagterne styres i vagtplan og kan ligge på både hverdage og weekender. Vi forventer, at du kan bidrage med mange timer i museets højsæson juni-juli-august og september.
  • Du refererer til Tina, teamlederen for velkomst, og arbejder tæt sammen med Pia, vores butiksleder.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning (maks. 1 A4-side) samt CV.

Marker din ansøgning med “Ansøgning: #1: Velkomst” eller “Ansøgning: #2: Butik”, alt efter din primære interesse. Send ansøgningen til job@designmuseum.dk

Ansøgningsfrist
Samtaler afholdes løbende, og stillingsopslaget fjernes, når vi har fundet vores nye kolleger. Opstart efter aftale og helst inden juni 2025.

Ansættelsesvilkår
Løn efter aftale baseret på Industriens Overenskomst (Oplevelsesindustrien).

Spørgsmål
Vi anbefaler, at du besøger museet en travl weekenddag for at få en fornemmelse af stedet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tina: tsl@designmuseum.dk