Job
Erfaren registrator til Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark søger en erfaren og højt kvalificeret registrator til fastansættelse 37 timer om ugen. Registratoren er en del af museets udstillings- og samlingsteam.
Designmuseum Danmark er landets nationale museum for design og kunsthåndværk og har samlinger fra Vesten, der tidsmæssigt strækker sig fra renæssancen til vor tid. Dertil kommer betydelige samlinger fra især Kina og Japan.
I 2024 sammenlægges og migreres tre registreringsdatabaser over i fællessystemet SARA. Det drejer sig om databaserne for genstande, plakater, tryk og tegninger. I den efterfølgende tid bliver der et stort arbejde med redigering af databaserne. I efteråret 2024 påbegyndes tillige en modernisering og reorganisering af museets genstandsmagasin.
Du bliver som registrator central i dette arbejde i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.
Vi forventer, at du har:
- en relevant videregående uddannelse
- stærke IT-kompetencer og gerne kendskab til SARA
- gode formuleringsevner på dansk og engelsk
- interesse for og viden om kunsthåndværk og design
- forståelse for materialer og interesse i at tilegne sig viden om produktionsteknikker
- sans for genstandshåndtering
- historisk overblik
- evne til selv at finde faktuel information og litteratur om genstande.
Vi lægger i øvrigt vægt på, at du er:
- ordensmenneske med udpræget praktisk sans
- god til at bevare overblikket over en stor mængde data og pressede situationer
- fleksibel, selvstændig og selvkørende med gode samarbejdsevner.
Opgaver:
- redigering af poster i SARA efter migration
- registrering af nyerhvervelser i SARA
- sagsbehandling i forbindelse med udlån og deponering af museets værker og kurer-rejser
- koordinering og sagsbehandling af indlånssager i forbindelser med museets egne udstillinger i samarbejde med udstillingskurator.
- organisering og vedligehold af museets magasiner i samarbejde med teamets medarbejdere
- genstandsrevision i forbindelse med museets årlige revision
- fremvisninger i forbindelse med henvendelser i samlingen af tryk og tegninger
- koordinering af konservering i samarbejde med teamets medarbejdere.
Stillingen refererer til udstillings- og samlingschef Christian Holmsted Olesen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og anciennitet.
Forventet ansættelse hurtigst muligt.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning (maks. én A4-side) samt CV. Send til job@designmuseum.dk med ”Registrator” i emnefeltet. Navngiv din ansøgning og CV.
Da vi løbende indkalder til samtaler, opfordrer vi dig til at sende os din ansøgning hurtigst muligt.
Ved relevante spørgsmål til stillingen, kontakt udstillings- og samlingschef Christian Holmsted Olesen på: cho@designmuseum.dk
Om Designmuseum Danmark
I den historiske bydel Frederiksstaden i København ligger Designmuseum Danmark: hele landets nationale designmuseum. Museet viser skiftende udstillinger om dansk og internationalt design og permanente udstillinger med udgangspunkt i en righoldig samling af dansk og internationalt design, kunsthåndværk og ikoner fra fortid til nutid, der inspirerer til fremtidens designløsninger.
Museet blev grundlagt i 1890 som Det danske Kunstindustrimuseum, men skiftede i 2011 navn til Designmuseum Danmark. Flere end 300.000 gæster besøger årligt museet, der udover en perlerække af udstillinger, også byder på designrelaterede events og læring i den fredede, nyrenoverede museumsbygning – det tidligere Kongelige Frederiks Hospital – samt i museets Designværksted og i den grønne museumshave. Designmuseum Danmark er en fuldt integreret ABM-institution: Arkiv, Bibliotek og Museum – og er et af Nordens centrale forskning- og udstillingssteder for dansk og international, industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk.
Læs mere om Designmuseum Danmark: www.designmuseum.dk
Museets organisation: www.designmuseum.dk/om/organisation
Årsrapporter mv.: www.designmuseum.dk/om/tal-fakta