i fokus
Kate Greenaway
Kate Greenaway (1846-1901) var engelsk børnebogsforfatter og illustrator i Victoria-tidens England, der opnåede en umådelig popularitet både i England, Europa og USA. Den store engelske kunstkritiker John Ruskin og vores egen Emil Hannover, direktører for Kunstindustrimuseet, skrev positivt om hende.
Hendes første egen bog ”Under the Window” blev udgivet i 1879 og blev en umiddelbar succes, der gjorde hende berømt. Sammen med sine landsmænd, englænderne Randolph Caldecott og Walter Crane revolutionerede hun den engelske børnebog og dens illustrationer.
Barndom og ungdom
Hun blev født i Hoxton ved London. Faderen var gravør, der lavede illustrationer til bl.a. Charles Dickens bøger. I en ung alder blev Kate sammen med sine tre søskende og moderen sendt på landet for at bo i Rolleston i Nottinghamshire. Og det er erindringerne om denne tid på landet, der præger Kate Greenaways senere bøger og illustrationer, der alle synes at foregå i romantiske og idylliske landsbymiljøer og natur.
Allerede fra 12 årsalderen kom hun på forskellige kunstskoler og i perioden 1858-1871 uddannede hun sig på South Kensington School of Art, Royal Female School of Art og på Slade School of Art. Hun begyndte at tjene penge ved at lave illustrationer til fødselsdagskort (greetings card) og efterspørgslen efter hendes illustrationer til magasiner og bøger voksede.
Fra debutbogen ”Under the Window”, fra 1879
Børnebøgerne
Hendes første bog ”Under the Window” (1879) består af enkle, charmerende vers med tilhørende illustrationer. Første oplag blev solgt i 150.000 eksemplarer og blev desuden udgivet i tyske og franske udgaver. Flere bøger fulgte, bl.a. ”The Birthday Book”, ”Mother Goose” og ”Little Ann”, og i en periode også en række små søde almanakbøger med samme type illustrationer.
Hendes stil er udpræget dekorativ, sødmefyldt, uskyldig og idyllisk, en art nouveau-stil med af vinranker og blomster. Artige børn klædt i dydigt tøj i overensstemmelse med Victoriatidens moral. Børnene var alle klædt i tøj fra begyndelsen af 1800-tallet, drengene i arbejdsbluser (kitler) og pigerne i forklæder og kjoler med kapper og stråhatte. Tøjet var udsprunget af hendes barndomsoplevelser på landet i Rolleston i Nottinghamshire, og den inspirerede tøjmoden for børn blandt tilhængere af Arts and Crafts bevægelsen i slutningen af 1800-tallets England.
Ruskin og Hannover
Da Greenaway udstillede sine originaltegninger til debutbogen ”Under the Window” i 1879 roste John Ruskin hendes tegninger for deres uaffekterede skønhed, deres sødme og naivitet, deres underfundige humor og for deres udsøgte, enkle teknik. Og i et brev til hende skrev han, at ”Holbein lives for all time with his grim and ugly ’Dance of Death’; a not dissimilar and more beautiful immortality may be in store for you if you worthily apply yourself to produce a ‘Dance of Life’”.
Hannover skrev om hende i 1903 efter hendes død. Det var ikke hendes kunstneriske kunnen han beundrede, den var mangelfuld, skrev han. Men han beundrede hendes smag, hendes fantasi og måde at komponere og arrangere historier og blomster på. Det var alt sammen nyt i datidens illustrationskunst i børnebøger.
Foto: Fra Almakken fra 1883
Greenaways bøger har nok stadig deres beundrere og samlere, men i engelsk børnelitteratur fra den tid er det andre forfattere og tegnere, der synes at have overlevet til vore dage, bl.a. Lewis Caroll (1832-1898) med ”Alice i eventyrland”, Beatrix Potter (1866-1943) med Peter Kanin-bøgerne og Kenneth Grahame med ”Vinden i piletræerne”.
Men der ingen tvivl om, at Greenaways stil falder godt i tråd med den engelske sans for ’good old times’, og mønstre som vi kender dem fra Laura Ashley og fra firmaet Liberty of London.
Designmuseets Bibliotek har en stor samling af Greenaways bøger og flere af hendes små fortryllende almanakker.
Nils Frederiksen / Biblioteket
Foto: Fra bogen ”The Pied Piper of Hamelin” (Fløjtespilleren fra Hameln), et tysk middelaldereventyr som blev oversat til engelsk af Robert Browning, eller som historien også hedder på dansk ”Rottefængeren fra Hameln”, som bl.a. Hans Scherfig har malet.