I am black velvet

Behind the scenes

1. Hvem var Erik Mortensen?

Erik Mortensen var en af Danmarks mest toneangivende modeskabere i 1980-1990’erne. I dag er han ukendt for mange mennesker uden interesse for mode. Han var ”just a small town boy”, som rejste fra Jylland til København og videre til Paris, hvor han havde sin storhedstid i 1980’erne som chefdesigner for haute couture kollektionerne for modehuset Balmain. Mortensen var i sit arbejde den fødte diplomat, en mand med et roligt temperament, men et dramatisk udtryk i sit design.

Hans design er langt fra det minimalistiske, rene, unisex design, som ofte forbindes med nordisk mode – ingen beige formløse frakker. Han skabte med dramatisk fransk touch haute couture-kjoler i eksklusive materialer, ofte med store broderier og finurlige tilskæringer.

Foto: Arkiv for Dansk Design, Designmuseum Danmark, 1958. Pigerne fra venstre – Patricia, Lina og Marina og Erik Mortensen. Billedet er taget til et Balmain show i Norge

2. Bag om titlen "I am black velvet"

’Jeg er sort velour, sort chiffon og sofistikeret’ – således var overskriften til et interview september 1994 i Politiken i anledning af, at Erik Mortensen viste sin allersidste kollektion i karrieren, efterår-vinter-kollektionen 1994-1995, i København. For hvem?

Erik Mortensen var en designer, som udforskede med mange typer af formsprog, stilpåvirkninger og farvekombinationer, men han vendte tilbage til farven sort og materialerne velour og chiffon i hver eneste kollektion. Udstillingen på Designmuseum Danmark viser flere modeller fra hans karriere i netop sorte materialer.

Velour og farven sort er basen, men variationerne på kreationerne er stor, og ingen model ligner den anden, selv om det gedigne håndværk er den røde tråd gennem hele udstillingen.

Erik Mortensen designede kjoler som ’Den lille sorte kjole’, sorte gallakjoler, sorte kjoler med hijab-lignende tørklæder og sorte kjoler med vovede detaljer, som viste meget hud.

Det drejer sig om sofistikeret og elegant udførte kjoler, hvor håndværket har en stor betydning, fx et broderet ærme eller et skjult søm, som skaber en interessant skæring. For at citere Erik Mortensen: ’jeg forestiller mig altid chikke kvinder i sort ….’

Foto: Fra Jean-Louise Scherrer Efterår- vinter kollektion 1994-95, design af Erik Mortensen.

3. Tegninger, fotografier og arkiv

I 2002 fik Designmuseum Danmark en stor donation fra Erik Mortensens dødsbo. Foruden 90 haute couture-kjoler, som blev givet til museet, modtog museet et stort antal fotografier, tegninger, breve og dokumenter med information om fx kollektioner og forretningsaftaler. Designmuseum Danmark har derfor en stor samling, som i dag opbevares i 27 kasser i Arkiv for Dansk Design.

En af forberedelserne til udstillingen er at udvælge relevante tegninger og fotografier, som skal udstilles. Samlingen indeholder både tegninger fra Erik Mortensens haute couture-kollektioner og tegninger fra læretiden hos Holger Blom – en af efterkrigstidens store danske modeskabere. I arkivet findes desuden skitser til kjoler til Dronning Sirikit af Thailand og andre vigtige privatkunder, som Prinsesse Benedikte og skuespilleren Bodil Kjer.

Fotografierne repræsenterer en bred skala, fra billeder fra ungdommen, rejsebilleder til fotos fra opvisninger. Arkivet indeholder desuden et stort antal aviser med artikler og forsider, der alle handler om Erik Mortensen. Her ses eksempler på Erik Mortensens skitser.

Foto: Tuva Wiking Holmlander. (Skitserne er fra DMDs arkiv og kommer fra kollektionen Efterår-Vinter 1987/88.)

4. Processer i afdelingen – hvordan arbejder vi med kjolerne og udstillingen?

Billedet er fra tekstilatelieret, hvor kjolerne gøres klar til udstillingen. Det er tekstilkonservatorerne Maj Ringgaard og Siri Vilbøl, som arbejder med tøjet. Hvad der kræves til opsætningen af kjolerne varierer fra kjole til kjole. Generelt bliver de fleste kjoler støvsuget med en special-støvsuger med et lille mundstykke. Helt almindelige opgaver i atelieret kan være at forsøge at fjerne svedpletter og andre pletter, at sikre huller så de ikke bliver størrer, og eventuelt at dække hullerne med matchende stof. Nedfaldne sømme bliver syet op, og løse perler i de mange broderier syes på igen.

På billederne ser man, hvordan konservatoren blæser kold damp på kjolen for at få sømme og folder til at rette sig ud. Hun benytter en ”Ultra sonic mist”. Mange af kjolerne har ligget flere år i tætsluttende kasser med masser af silkepapir, og de behøver lidt ’oppustning’ for at kommet til at se fine ud til udstillingen. Ginerne, som skal give kjolerne form, har næsten altid brug for at blive tilpasset den enkelte kjole. Ved hjælp af bomuld og pladevat bygges den gine ud, som fx skal bruges til en særlig bredskuldret kjole. Det er en meget tidskrævende og omhyggelig proces at få alle ginerne formgivet til kjolerne.

Vi glæder os til at vise kjolerne frem d. 16. juni, hvor udstillingen åbner!

5. Millesgården

Hvis man ikke kan vente til den 15. juni, hvor ’I AM BLACK VELVET – Erik Mortensen’ åbner her på museet, kan man tage et smut forbi det svenske museum Millesgården og se udstillingen:

CHANEL BALMAIN DIOR

MARIANNE BERNADOTTE – A style icon

I løbet af årene har Marianne Bernadotte (f. 1924), skuespiller, filantrop og enke af designer Sigvard Bernadotte optrådt i tøj fra nogle af de store franske modehuse, herunder Chanel, Balmain og Dior. Hun var personlig ven af mode designer Pierre Balmain, og Bernadottes garderobe bestod af et stort antal kjoler fra huset Balmain. Udstillingen er baseret på Marianne Bernadottes samling af modetøj fra 1970’erne og 1980’erne.

Marianne Bernadotte var en nær ven af Erik Mortensen og bar ofte hans kjoler. En af grundene til at tage til Stockholm og se udstillingen er frem for alt at se de kreationer, som Erik Mortensen stod bag og for at se, hvordan Millesgården vælger at præsentere dem. Her ser I nogle af Marianne Bernadottes fantastiske kjoler ved siden af Carl Milles marmorskulpturer.

Udstillingen på Millesgården varer indtil den 11. juni 2017.