Undervisning
Om Læring
På Designmuseum Danmark tilbyder vi børn, unge og voksne unikke rammer for praksisorienterede læringsforløb og workshops med besøg i vores udstillinger og Designværksted. I udstillingerne går vi tæt på udvalgte genstande, og i designværkstedet får eleverne koblet deres oplevelser fra museets udstillinger med egne, kreative designprocesser.
Vores forløb fokuserer mere på processen, undersøgelsen, og tankeeksperimenter, der driver designarbejdet, end på at producere færdige kreationer. Vi bruger enkle, hands-on metoder i alle vores undervisningsforløb, som hjælper jer gennem udvalgte faser af designprocessen.
MIDLERTIDIG LUKNING
I sommeren 2025 igangsættes byggeriet af et nyt Videnshus til designmuseet. Byggeperioden vil medføre en midlertidig nedlukning af Designværkstedet fra foråret 2025 og mindst 18 måneder frem.
Tag endelig kontakt til os, hvis du overvejer et læringsforløb i byggeperioden. Museet vil forsat tilbyde børnerettede aktiviteter og læringstilbud i forskellige formater under ombygningen. Hold øje med hjemmesiden, eller skriv til Læring, hvis du har et ønske om et særligt forløb.
Læs mere om det nye Videnhus her

Nyt Videnshus
I sommeren 2025 igangsættes byggeriet af et nyt Videnshus til designmuseet. Byggeperioden vil medføre en midlertidig nedlukning af Designværkstedet fra foråret 2025 og mindst 18 måneder frem.
Videnshuset skal blandt andet rumme museets Designværksted, hvilket giver plads til læring og åbne workshoprum med en høj tilgængelighed.
Det nuværende Designværksted bibeholdes og bliver en integreret del af den nye bygning.

Inspiration til din undervisning
Her finder du øvelser, videoer, podcast og meget andet som du frit kan bruge i din designundervisning, som inspiration eller som forberedelse til dit besøg på museet med din klasse og gruppe.

Model over Designprocessen
Modellen er udviklet af Læringsafdelingen og kan bruges som et aktivt redskab i museets undervisningspraksis. Modellen kan købes med hjem som plakat til undervisningslokalet som inspiration og redskab hele året.
Find plakaten med designprocessen her eller i museumsbutikken.