Læring
Udskoling
Vær opmærksom på, at Åben Skole-forløb for københavnske grundskoler kun kan bookes via skriftlig henvendelse til lel@designmuseum.dk Forløbet er ikke bestilt før man modtager en skriftlig bekræftelse.
Klimaforandringer, begrænsede ressourcer og stigende affaldsproblemer udfordrer designeren til at finde nye veje, tænke i alternative materialer samt finde nye måder at udvikle produkter på. I forløbet FREDMTID LIGE NU! får eleverne gennem dialog og praktiske øvelser indblik i, hvordan både designeren, kunstneren og forfatteren forholder sig og stiller spørgsmål til vores fælles fremtid.
I forløbet HVERDAGSDESIGN går vi tæt på forskellige hverdagsdesigns i museets udstillinger. Vi undersøger, hvilke problemer designeren har skullet løse med sit design og hvordan menneskers behov, handle- og forbrugsmønstre spiller ind i designerens arbejdsproces.

Designværkstedet danner ramme om al vores undervisning. Værkstedsbygningen blev doneret til os af VILLUM FONDEN i 2012 og er en moderne bygning, designet med henblik på at udvikle undervisning og kreative designforløb.