Om museet

FILM - Gå på opdagelse i museet

Gå på opdagelse

Museets samlinger, bibliotek og arkiver udgør det centrale videnscenter for den designhistoriske forskning i Danmark. Museet indsamler og dokumenterer den samtidige udvikling inden for industriel design, møbelkunst og kunsthåndværk. Vi indsamler forbilledlige arbejder fra ældre områder og perioder, som står i nært forhold til samtidens produktion. Museet forsker i kunst- og designhistorie med afsæt i museets samlinger og formidler resultaterne i udstillinger, publikationer og undervisning m.m.

I dag er museet et levende og aktivt hus, hvor børnefamilier, studerende, skoleklasser og et stort internationalt publikum er medskabere af design og deltager i museets mange events, undervisningsaktiviteter, talks og familieværksteder.

Se vores åbningstider og priser