Job

Museet søger en kommuni­kations­praktikant

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV i en samlet pdf-fil til Henriette Falkenberg hurtigst muligt på hfa@designmuseum.dk. Ansøgningsfrist torsdag den 10. januar 2019 kl. 12. Vi påtænker at afholde samtaler i uge 3.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Alastair Halfhide aha@designmuseum.dk

Er du knivskarp til at omsætte ekspertviden til indhold, som udkommer på forskellige platforme og medier? Kan du vinkle en historie, så den bliver delt på sociale medier? Så er du måske vores nye praktikant i kommunikationsafdelingen på Designmuseum Danmark.

Vi søger en dygtig kommunikationspraktikant til foråret 2019, som har lyst til at prøve kræfter med mange forskellige kommunikationsopgaver – lige fra museets SoMe-platforme til nyhedsbreve, pressemeddelelser, PR, medieregistrering og afholdelse af events.

Det kan vi tilbyde

Vi er et lille kommunikationsteam, der arbejder for at udbrede kendskabet til Designmuseum Danmark. Vi har en dynamisk og afvekslende hverdag i et kreativt miljø.

Som en fast del af vores team får du dine egne ansvarsområder, og du vil være en væsentlig drivkraft bag museets sociale medier i din praktikperiode. Det er derfor et plus, hvis du har erfaring med dette.

Du vil også få mulighed for at prøve kræfter med PR- og presserelaterede opgaver, såsom dialog med journalister, udkast til pressemeddelelser og udsendelse af pressekits. Vi håber, at du har mod på en hverdag, hvor du arbejder med mange forskellige opgaver under overskriften kommunikation, hvor du får mulighed for at løse opgaver selvstændigt, og får indblik i, hvordan et museum arbejder strategisk med kommunikation.

Vi søger en praktikant, som

  • er i gang med en videregående kommunikationsfaglig uddannelse
  • har godt kendskab til sociale medier og ved, hvordan man rammer målgrupper
  • har erfaring med fotografi og evt. grafisk design
  • har erfaring med Adobe programmer, såsom Photoshop, InDesign etc.
  • er god til at skrive fængende tekster på dansk og engelsk til kampagner, brochurer og nettet
  • er opsøgende og ikke bange for at stille spørgsmål
  • ikke er bange for at tage initiativ og ansvar

Praktisk info

Praktikperioden strækker sig over forårshalvåret 2019 fra februar og ca. 5 måneder frem. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men med mulighed for at aftale nedsat tid i perioder til undervisning eller opgaveskrivning. Praktikken er ulønnet, men til gengæld får du masser af erfaring og ansvar, og du får lov til at løse mange forskellige opgaver.

Ansøgningsfrist

Hvis dette opslag har vakt din interesse, så send din ansøgning og CV i en samlet pdf-fil til Henriette Falkenberg hurtigst muligt på hfa@designmuseum.dk. Ansøgningsfrist torsdag den 10. januar 2019 kl. 12. Vi påtænker at afholde samtaler i uge 3.