Nyheder

Vi bygger om

Designmuseum Danmark er i fuld gang med en renovering af pladsen foran museet. Vores besøgende guides derfor rundt om en byggeplads i perioden maj – oktober 2018.

Hvad sker der?
Designmuseum Danmark har skam åbent. Men området foran museet er nu forvandlet til en byggeplads. Belægningen foran museet er brudt op, det historiske gitterport nyhugges – og stenhuggere, entreprenører og arkitekter arbejder på højtryk hen over sommeren på en smuk restaurering og forvandling af pladsen.

Begrænset adgang?
I en periode guides publikum rundt om palæbygningen foran museet. Hele projektet skal forbedre tilgængeligheden, men vi gør opmærksom på, at adgangen i perioden kan ske via træramper.

Handicap- og cykelparkering
Parkering af cykler og handicapparkering er ikke mulig foran museets hovedindgang. Vi henviser til offentlige P-arealer i hele området i indre by. Find vej.

Efter projektets afslutning vil parkering af cykler og handicapparkering blive placeret tættere på museet.

Vi breder velkomsten ud
Anlægsprojektet skal omdanne den i dag lidt lukkede plads til en mere åben ankomst og mødested med mange flere muligheder for aktiviteter.

Udendørs udstillinger og nyt billetsalg skal skabe synlighed og et imødekommende byrum – og forbedre adgangsforhold og tilgængelighed til den historiske bygning.

Den nye museumsplads er blevet mulig med en donation fra Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde – OJD. Anlægsprojektet skal omdanne den i dag lidt lukkede plads til et mødested og udstillingsvindue for dansk design. Læs mere om projektet i nyhederne