Presse
Velkommen til presserummet
Er du journalist eller medie og ønsker at omtale museets udstillinger eller aktiviteter, er du velkommen til at hente pressefotos og tekster til fri afbenyttelse. Husk at kreditere fotografer, som du finder henvisning til i vores fotoarkiv.
Alle andre henvendelser vedrørende brug af billeder rettes venligst til vores kommunikationsteam.
Journalister med gyldigt presse-id har gratis adgang til museet. Affotografering i museet er tilladt, men kræver særlig tilladelse ved brug af stativ og større kameraer.
Anvender du andre billeder eller tekst fra vores website, bedes du henvise til Designmuseum Danmark som kilde. Og er du i tvivl om billederettigheder eller andet kan du altid tage kontakt til en fra kommunikationsteamet.
Alle henvendelser angående brug af fotos og tekst til bogudgivelser eller andre kommercielle anvendelser bedes rettes til kommunikationsteamet.
Fotos og tekster her på sitet
Vi samarbejder løbende med mange aktører, virksomheder og designere. Og vi bestræber os altid på at kreditere kilder og ophavsretshavere. Skulle det ske, at vi for enkelte tekster, illustrationer og fotos ikke har kunne finde den retmæssige copyrightindehaver, og såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet.
Fra lørdag den 7.11 og frem til og med januar 2021 genopstår en flig af Designmuseum Danmark i Københavns hyggeligste boghandel, Thiemers Magasin, smask midt i det charmerende Værnedamsvej-kvarter.
Henrik Tvarnø bliver bestyrelsesformand for Designmuseum Danmark. Stig Andersen udtræder efter knap tre år som formand.
Unge nordiske modetalenter stiller spørgsmålstegn ved samtidens kropsidealer i ny udstilling på Designmuseum Danmark.
Det er med stor glæde, at Designmuseum Danmark kan meddele, at museet er blandt de 29 danske kunstmuseer, der modtager støtte via Ny Carlsbergfondets ekstraordinære pulje til genopretning af kunstmuseerne i lyset af COVID-19.
Designmuseum Danmark havde sit hidtil bedste publikumsår i 2019, men nu har coronakrisen slået det ellers så populære museum til hjørne. Det betyder, at det kan komme til at tage et stykke tid, inden museet genåbner.
I lyset af den nye situation med udviklingen af Coronavirus – COVID-19 vil museet være lukket midlertidigt for besøgende fra torsdag den 12.03 og vil genåbne tirsdag den 14.04. Vi følger myndighedernes retningslinjer nøje og opdaterer løbende informationer her på websitet.
Onsdag 26. februar blev Ny Carlsbergfondets Kunstpriser uddelt ved fondets årlige prisfest på Ny Carlsberg Glyptotek. Museumsdirektør Anne-Louise Sommer blev her hædret med Carl Jacobsens Museumsmandslegat.
Ny besøgsrekord: Designmuseum Danmark rundede i 2019 310.000 besøgende. Det gav i 2019 en besøgsfremgang på 12.96 % oven i flere års fremgang, der har bragt museet i top-5 af Københavns mest besøgte museer. Heraf er der bemærkelsesværdigt mange unge, der besøger museet. Alene i 2019 var omkring halvdelen af museets gæster under 30 år, hvilket vidner om at museet er blevet mere populært blandt yngre målgrupper.
Designmuseum Danmark skyder 2020 i gang med et brag af en udstilling. ’Night Fever. Designing club culture 1960-today’ er navnet på museets store særudstilling, der inviterer publikum på en rejse gennem natklubbens designhistorie. Uanset om du er John Travolta på et dansegulv, går med DJ-drømme i maven eller er til hiphop, britpop eller house, vil dansefeberen og glæden vil musikken ramme dig i Night Fever.
Designmuseum Danmarks direktør Anne-Louise Sommer modtager Naturstensprisen 2019
Designmuseum Danmark og CHART præsenterer i samarbejde udstillingen Matters – rethinking materials. Udstillingen viser fem unge nordiske designeres bud på, hvordan man kan nytænke brugen af materialer i designprocessen.
Vær med, når fremtidens bæredygtige design skabes. Design X Change er en begivenhed om bæredygtighed og design i Designmuseum Danmarks have 4.-5. maj 2019
Oplev alle møblerne fra DR1s program ’Danmarks Næste Klassiker’, når Designmuseum Danmark i en ny særudstilling viser de fem designeres bud på fremtidens designklassiker.
Designmuseum Danmark etablerer et Bauhaus-værksted i forbindelse med årets store udstillingssatsning Bauhaus #itsalldesign, der fejrer 100-året for den tyske kunsthøjskole Bauhaus. I værkstedet skal museets mange besøgende prøve kræfter med nogle af de værkstedsmetoder, som skolen er kendt for med fokus på farve, form og bevægelse.
Designmuseum Danmark deltager i den internationale fejring af 100-året for Bauhaus-skolen med en ny stor særudstilling ’Bauhaus #itsalldesign’ udviklet af Vitra Design Museum og The Art and Exhibition Hall of the Federal Republic of Germany (Bundeskunsthalle).
Kom og vær med til at fejre, at den smukke museumsplads foran Designmuseum Danmark nu står færdig – med restaurering af belægning, udendørs udstilling, en ny drop-down café og billetsalg samt en historisk nyhugning af pladsens skulpturport. Oplev pladsen og museets nye velkomst til en verden af design.
Spørg en ikke-dansk turist i København: Stadig flere kultur- og designinteresserede internationale gæster lægger vejen forbi Designmuseum Danmark i Bredgade. Tilsyneladende er museet, der tidligere hed Kunstindustrimuseet, endnu mere kendt i udlandet end på de hjemlige breddegrader.
Bæredygtigt marked for hele familien den 26.-27. maj i Designmuseum Danmarks have
Københavnere og turister får i år en ny, indbydende og rekreativ plads, når publikumsmagneten Designmuseum Danmark udvider for også at blive et udendørs mødested for alle designinteresserede. Det hidtil knap så synlige område, foran museets fine 1700-tals-bygning i Bredgade, forbedres markant, så det i højere grad appellerer til ude-liv og ophold.
Det bliver et usædvanligt syn der møder publikum fra torsdag den 26.04, når Designmuseum Danmark slår dørene op for årets store særudstilling Creme de la creme. Her viser museet et eksklusivt udvalg af internationale topstykker fra gemmerne.
Dansk designs popularitet ude i verden er med til at tiltrække mange internationale turister til landet.
Designmuseum Danmark i København har i 2017 oplevet endnu et rekordår som dansk og international publikumssællert.
Stig Andersen er ny bestyrelsesformand i Designmuseum Danmark. Flemming Lindeløv udtræder efter 10 år som formand.
Tag familien under armen, og vær med til at designe fremtiden, når Designmuseum Danmark inviterer til workshop i Aarhus. Det foregår i weekenden den 14.-15. oktober på udstillingen ’New Danish Modern’.
Designmuseum Danmark har modtaget en af den internationale museumsverdens fineste priser, DASA Award, som en anerkendelse af museets nye strategi for at gøre museumsoplevelsen mere publikumsvenlig.
I år er der 40 kreative forslag og løsninger at fordybe sig i på Snedkernes Efterårsudstilling 2017, som er tilbage i den smukt anlagte have Grønnegården på Designmuseum Danmark.
Fra d. 25. august frem til d. 21. januar 2018 får publikum chancen for at komme helt tæt på mesterværket Paimio Sanatorium , når Designmuseum Danmark åbner en spotudstilling om Alvar Aaltos revolutionerende hospital.
I weekenden den 20.-21. maj åbner et nyt stort marked i København med fokus på design og bæredygtighed. Her kan du få repareret din ødelagte designerlampe, bytte dine fejlkøbte bukser eller lære, hvordan kunstnere og virksomheder arbejder med genbrugsmaterialer. Entreen er gratis.
Ny dansk designfestival præsenterer årets program
En udstilling der går tæt på modeskaberen Erik Mortensen og de håndværksmæssige kraftpræstationer han skabte i sin tid hos de to franske modehuse Pierre Balmain og Jean-Louis Scherrer.
I kølvandet på flygtningekrisen har Designmuseum Danmark og Røde Kors-skolen, Skolen på Bakken, startet et samarbejde, hvor asylansøgende børn og unge mødes om design. De to parter mener nemlig, at design kan noget helt særligt i forhold til at skabe dialog og læring på tværs af kultur og sprog.
Designmuseum Danmark skruer op for sanseindtrykkene i udstillingen UNFOLDS, der viser 25 unikaværker, skabt af nogle af landets dygtigste møbelsnedkere, der alle har arbejdet med kuben som referenceramme. Udstillingen vises i anledning af Møbelsnedkerforeningens 25 års jubilæum.
Designmuseum Danmark stiller skarpt på den nutidige danske designscene i den permanente udstilling, Dansk Design Nu. Her kan du gå på opdagelse i et fortættet designunivers – lige fra keramiske superobjekter til hardcore industrielt design – og stifte bekendtskab med det 21. århundredes mest nytænkende, smukke og overraskende danske design.
Med udstillingen The Danish Chair viser Designmuseum Danmark et wunderkammer af stole og fortæller historien om, hvordan dansk design blev et internationalt megabrand. Som gæst kan man få et overblik over de mange stoletyper, som tegner billedet af det 20. århundredes danske succeshistorie og det eksporteventyr, som vi kalder Danish Modern.
Gå på opdagelse i det symbolrige univers, der kendetegner japansk kunst og blive klogere på, hvordan Japan gennem tiden har været en vigtig inspirationskilde for dansk kunsthåndværk og design.