Skip to content

Presserum

WONDER

Kontakt kommunikationsteamet
Mille Maria Steffen-Nielsen Smith
Kommunikationschef
+45 93 83 84 15
mms@designmuseum.dk

Lea Bolvig
Presseansvarlig
+45 30 45 67 18
lbo@designmuseum.dk

OBS: Find billeder til download nederst

PRESSEMEDDELSE

WONDER INVITERER PUBLIKUM
INDENFOR I ’WUNDERKAMMERET’

Designmuseum Danmark genåbnede i juni 2022 med hele otte udstillinger – deriblandt WONDER, der byder på en perlerække af museets mest fantastiske og finurlige genstande. Udstillingen sætter fokus på, hvordan en ting bliver til en genstand i en samling – enten privat eller på et museum.

Hvad betyder ting for os, og hvorfor får vi så mange af dem, at de til sidst bliver til en samling? Udstillingen WONDER sætter spot på samlere og samlinger. Igennem fem udstillingssale bliver publikum blandt andet inviteret indenfor hos en privat samler, kommer en tur forbi museets magasin, hvor genstande og møbler på reolerne venter på at komme på udstilling, og præsenteres for nogle af samlingens underfundige genstande i en gigantisk montre, der går fra gulv til loft.

Det bedste fra samlingen
Fra den første genstand, der blev indkøbt til museets samling i 1893 – en suppeterrin formet som et kålhoved – over miniatureportrætter, skakspil udskåret i elfenben, nøglehuller, vifter og vidunderlige te-maskiner til snustobaksdåser: WONDER byder på et fascinerende kig ind i museets ’wunderkammer’ af forunderlige genstande fra samlingen, hvoraf nogle kun sjældent har været vist for offentligheden før. Til udstillingen har museet nyfortolket idéen om et wunderkammer – også kaldet et kunstkammer eller raritetskabinet – i form af en 17 meter lang montre, hvor publikum kan gå på opdagelse blandt 500 genstande fra samlingens ældste del inddelt i temaer ud fra materialer og kategorier som mennesker, dyr, Japan, nydelse, kærligheden, tid og død.

To enestående samlinger mødes
I WONDER præsenteres også to samlinger af japanske sværdprydelser. Siden kunstindustrimuseerne blev grundlagt over hele Europa i anden halvdel af 1800-tallet, var erhvervelse af japansk kunsthåndværk og brugsgenstande i høj kurs. Det samme gjorde sig gældende på Designmuseum Danmark. Museets første direktør Pietro Krohn indsamlede frem til sin død i 1905 en fin samling af især parérplader, de såkaldte tsubaer. Med tiden gled denne samling mere og mere i baggrunden, og blev forvist til magasinet. Sideløbende opbyggede den danske læge Hugo Halberstadt, som privatperson, en helt enestående samling af mere end 1700 sværdprydelser. Halberstadt donerede sin samling til museet i 1940. Denne samling er en af verdens fineste, hvis ikke dén fineste samling – og siden den generøse donation, har den været fast udstillet på museet. For første gang nogen sinde præsenteres de to tsubasamlinger nu overfor hinanden, og giver mulighed for at studere det udsøgte japanske kunsthåndværk helt tæt på.

WONDER er skabt i samarbejde med Alexander Ottenstein, Bodil Damgaard Møller, Jakob Thorbek, Joe Mckenzie, Jenz Koudahl, Lau Futtrup Rasmussen, Margrethe Odgaard, Maria Mackinney og Mathias Mentze.

PRESSEBILLEDER

 

WONDER - Tsuba. Foto: Designmuseum Danmark

WONDER. Foto: Designmuseum Danmark

Download pressebillede

Snustobaksdåser i WONDER. Foto: Designmuseum Danmark

Snustobaksdåser i WONDER. Foto: Designmuseum Danmark

Download pressebillede

WONDER. Foto: Designmuseum Denmark

WONDER. Foto: Designmuseum Denmark

Download pressebillede

Suppeterrin formet som et kålhoved fra Kastrup Værk, WONDER. Foto: Designmuseum Danmark

Suppeterrin formet som et kålhoved fra Kastrup Værk, WONDER. Foto: Designmuseum Danmark

Download pressebillede

WONDER. Foto: Designmuseum Denmark

WONDER. Foto: Designmuseum Denmark

Download pressebillede

WONDER. Foto: Designmuseum Denmark

WONDER. Foto: Designmuseum Denmark

Download pressebillede

WONDER. Foto: Designmuseum Denmark

WONDER. Foto: Designmuseum Denmark

Download pressebillede

WONDER. Foto: Christian Hoyer

WONDER. Foto: Christian Hoyer

Download pressebillede

Gæster i WONDER, Designmuseum Danmark. Foto Joakim Züger

Gæster i WONDER, Designmuseum Danmark. Foto: Joakim Züger

Download pressebillede