César, Expansion, 1967

Som titlen, Expansion, antyder, kan Césars værk opfattes som en udvidelse af skulpturbegrebet. Den franske skulptør var en vigtig del af kunstbevægelsen nouveau réalisme, hvor en gruppe kunstnere i 1960’erne udfordrede koblingen mellem ideer og genstande fra den virkelige verden og kunst.

Sammen med kunstnere som blandt andre Yves Klein og Daniel Spoerri, var César med til at sætte en ny kunstnerisk dagsorden, der efterspurgte større sammenhæng mellem liv og kunst. Flere af dem brugte dekonstruktion som et væsentligt greb, da de ved at destruere og omforme objekter kunne tilføre disse nye funktioner og betydninger.

For Césars vedkommende kom dette til udtryk ved, at han smeltede objekter om til nye masser, der kunne fyldes i forskellige forme – i dette værk i en gul plastikspand. Ved at danne nye masser skabte César disse udvidelser af det oprindelige objekt, og det nye kunstværk skal altså ses som en udvidelse af både det omformerede objekt og selve beholderen, dette hældes over i.