Lucio Fontana, Concetto spaziale Natura, New York, 1962

Fra 1950’erne begyndte Lucio Fontana at udvikle sine ’rumlige koncepter’. Det var oprindeligt lærreder, som han punkterede og skar hul i. Med dem ønskede han at fjerne sig fra maleriets traditionelle rum for i stedet at finde frem til et rum, der rakte ud over værket selv. Fontana ville skabe et skelsættende nyt formsprog, hvor grænserne mellem maleri og skulptur skulle ophæves. I dette værk, Concetto spaziale Natura, udforsker Fontana messing som materiale, hvor værkets får en mere rumlig fremtoning i traditionel skulptur-forstand. Fontana forstår imidlertid sine værker som rumlige koncepter, da de oftest hverken er skulptur eller maleri, men ifølge ham selv bevæger sig på tværs af disse fastlåste forestillinger om medier for i stedet at være rumlige fænomener.

Fontana var en del af kunstbevægelsen Arte Povera, hvor blandt andre Michelangelo Pistoletto også brød grænserne for, hvad vi anerkender som kunstneriske materialer og udfoldelser.