I fokus

Revolutionen 1917

Spørg bibliotekaren
+45 33 18 56 50
bib@designmuseum.dk

Følg os på Facebook

Billede: Tv. maleri af Varvara Stepanova fra 1918. Th. maleri af Olga Rozanova fra 1917.

 

Den russiske oktoberrevolution i 1917 betød ikke blot en omvæltning i landets økonomi og politik. Den betød også en total fornyelse af den russiske kunst og arkitektur i et omfang, som man ikke har set tilsvarende noget steds hverken før eller senere. Resultatet blev en revolutionerende kunst, som fortsat trækker sin inspirerende indflydelse op til vore dage.

Selv om den russiske avantgarde inden for kunsten havde været i gang i 10-året forinden, fik den fornyet energi og kræfter efter revolutionen. Alt det gamle blev kastet på porten og fejet til side og erstattet at nye eksperimenterende retninger inden for malerkunst, brugskunst, grafik, typografi, fotografi, arkitektur, scenografi, teater, keramik, skulpturer, litteratur, film, musik og mode.

Mange indbyrdes stridende avantgardistiske strømninger udviklede sig under navne og -ismer som proletkult, konstruktivisme, produktivisme, suprematisme, kubisme, futurisme m.m. Men de var fælles om bestræbelsen på at omdanne hverdagen for almindelige mennesker og på at skabe en ny visuel kultur, der skulle bidrage til virkeliggørelsen af kommunismens utopiske visioner om et nyt samfund. På den ene side det enkle abstrakte udtryk med geometriske former og få farver – og på den anden side det mere traditionsbundne udtryk, der tog afsæt i folkekulturen og arbejderklassens ”heroiske realisme”.

Den frodige og eksperimenterende udvikling af kunstarterne efter revolutionen ophørte dog i 1932, da regeringen opløste de mange grupperinger for at stoppe deres indbyrdes stridigheder og slagsmål om den rette revolutionære tro. De skulle nu tilslutte sig det statslige kunstnerforbund. Og fra 1934 blev den”socialistiske realisme” partiets og statens officielle kunstneriske linje. På det tidspunkt var landet på vej mod Stalin-periodens mørke tider med udrensninger fra partiet og hæren samt arrestationer, fængslinger og deportationer til fangelejre i Sibirien af folk, der var under mistanke for kontrarevolutionær virksomhed.  På trods af denne dystre baggrund blev der inden for især grafisk design, fotografi og børnebøger fortsat lavet mange meget interessante og nyskabende arbejder gennem 1930’erne.

Designmuseets Bibliotek har ikke blot en fin samling af sovjetiske plakater fra mellemkrigstiden (se forrige I fokus-artikel), men har også flere originale bøger, tidsskrifter og børnebøger fra perioden samt mange bøger om kunsten og grafikken efter revolutionen. Nedenfor viser vi eksempler fra nogen af dem.

USSR im Bau

Billede: Forsider på det sovjetiske måneds-tidsskrift SSSR na Strojke, (USSR im Bau/USSR in Construction), som udkom i årene 1930 til 1941.

Magasinet udkom også i en tysk, engelsk og fransk udgave og fra 1938 desuden på spansk. Det var et fotografisk billedmagasin i stort format, udgivet af de statslige myndigheder. Hensigten med magasinet var i billeder og kort tekst at fortæller om den gigantiske opbygning af Sovjetunionen under femårsplanerne, om landets forvandling fra et fattigt bondeland, befolket af en analfabetisk befolkning, til en moderne industrination.

Det var den russiske forfatter Maksim Gorkij, der var initiativtager til bladet, og blandt medarbejderne var nogle af Sovjetunionens mest talentfulde skribenter, forfattere og fotografer. Magasinet blev redigeret og layoutet af bl.a. Nikolaj Trošhin, El Lisickij (El Lissitzky) og Alexandr Rodčenko.

Trods ringe teknisk udstyr var magasinets opsætning, typografi, layout og anvendelse af fotografier langt forud for sin tid. Den var hypermoderne og dristig med dynamisk brug af fotos i stort og småt format, fotomontager, montage-sekvenser, der gav en nærmest filmisk forløb, indstik med supplerende materiale, landkort, kæmpe folde-ud ark, der gav læseren en panoramisk oplevelse. Magasinet var en inspiration for de senere europæiske og amerikanske billedmagasiner som Picture Post, Vu, Regards, Life og Look.

 

V. Lebedev

Plakater af V. Lebedev (1891-1967) fra ca. 1920 for det russiske telegram-agentur ROSTA, der i enkle stencilerede og håndlavede tegninger og plakater i få hundrede eksemplarer blev hængt op i gader og butiksvinduer for at fortælle befolkningen af stort set analfabeter om opbygningen af det nye sovjetsamfund. Lebedev blev senere kendt for sine mange fine illustrationer til sovjetiske børnebøger. Digteren Majakovskij, der blev kaldt ”revolutionens trommeslager”, var en anden bidragyder til ROSTA plakaterne.

Propagandakampagner

Tv. skitse af S.V. Gerasimov med titlen ”Jordens hersker” til udsmykning 1918 af Dumaens bygning i Moskva ved årsdagen for revolutionen. Th. skulptur til udsmykning af pladsen ved den finske banegård i Leningrad i 1927 ved 10-året for revolutionen.

De russiske kunstnere blev i stor udstrækning engageret af den nye sovjetregering til at medvirke i en gigantisk propagandakampagne over hele landet om revolutionen og dens formål. Ved årsdagene for oktoberrevolutionen blev gader, stræder og husgavle udsmykkede med skulpturer og vægmalerier. Marc Chagall, der i 1918 havde startet en malerskole i byen Vitebsk i Hviderusland, fortæller i sine erindringer, hvordan årsdagen for oktoberrevolutionen skulle markeres i byen. Han havde lavet en masse skitser, som byens skiltemalere og skolens elever overførte til store lærreder og bannere, som blev hængt op i byen: ”Arbejderne kom dragende, afsyngende Internationale. Da jeg så dem smile, var jeg sikker på, at de forstod mig. Lederne, kommunisterne, så mindre tilfredse ud. Hvorfor er koen grøn, og hvorfor flyver hesten ind i himlen, hvorfor? Hvilken forbindelse har de med Marx og Lenin?”, fortæller Chagall i sine erindringer. Ja, der var meget i den moderne avantgardekunst, som partikommisærerne havde svært ved at forstå, og det var nok en af grundene til, at den ”socialistiske realisme” blev indført som officiel linje i 1934.

Skitser af bygninger

Billede: Skitse af arkitekten Ilja Golosov fra 1926 til en ny ”elektrobank” i Moskva. Bygningen blev ikke opført.

Der var en hel stribe sovjetiske arkitekter, der i 1920’erne lavede skitser til supermoderne, nærmest futuristiske bygninger, der langt overgik, hvad man arbejdede med i Vesten. Nogle bygninger blev opført, men kun de færreste har overlevet til i dag, desværre i en temmelig dårlig forfatning. Bauhaus arkitekterne Walter Gropius og Hannes Meyer byggede også i Moskva, og begge måtte erfare, at på det tidspunkt i 1920’erne var den sovjetiske byggeindustri, håndværkere og materialer ikke af den bedste kvalitet. Men drømmene var store.

El Lissitzky

Tv. El Lissitzky’s udstillingsplakat til den sovjetiske udstilling af kunsthåndværk i Zürich i Tyskland i 1929. Th. hans skitse til flagstang til den sovjetiske pavillon ved den internationale presseudstilling i Köln i Tyskland i 1928.

El Lissitzky (1890-1941) var russisk multikunstner og konstruktivist. Arbejdede både som maler, fotograf, designer, grafisk designer, typograf og arkitekt. Tilrettelagde flere af Sovjetunionens store udstillinger både indenlands og udenlands i 1920’erne, ikke mindst den store udstilling om sovjetisk presse i Köln i 1928 (ill. til højre). Illustrerede flere børnebøger og lavede bogomslag, plakater m.v. Han arbejdede med enkle og uprætentiøse geometriske former, der alligevel var fulde af metaforer. Arbejdede sammen med Rodčenko som lærer på kunsthåndværkerskolen VChUTEMAS og som grafisk designer på magasinet USSR im Bau.

Aleksandr Rodčenko

Billede: Omslag til tidsskriftet Novyj Lef (Det nye venstre), der blev udgivet af kunstnerorganisationen af samme navn. Aleksandr Rodčenko (1891-1956), har lavet omslagene, der er fra 1927 og 1928, og viser hans evne til at arbejde med både foto og typografi på en dristig måde.

Rodčenko var en af periodens mest betydningsfulde kunstnere, der efter en periode med maleri, især koncentrerede sig om plakater, fotografi, typografi, fotomontage og layout af tidsskrifter og bøger. Han var gift med kunstneren Varvara Stepanova og var gode venner med kollegaen El Lissitzky, maleren Malevič og digteren Majakovskij. Underviste bl.a. på den sovjetiske skole for kunsthåndværk og design, VChUTEMAS, den russiske pendant til Bauhaus. Han fik stor betydning for udviklingen af det sovjetiske reportagefotografi.

Fotokunsten

Billede: Kontrolarm i sporvogn. Foto af Boris Ignatovič, 1931.

Den russiske fotokunst udviklede sig med stormskridt efter revolutionen: fotojournalistikken, reportagen og nyhedsfotografiet afløste atelier-, portræt- og landskabsfotografiet, godt hjulpet på vej af de nye små håndkameraer, man kunne have med sig overalt.  Nu var det den nye virkelighed, der skulle fotograferes, på stedet hvor det foregik. Aleksandr Rodčenko var en af anførerne for den nye fotokunst og med sine dristige eksperimenterende, diagonale kompositioner og overraskende billeder af dagligdagens motiver fra uventede kameravinkler fik han afgørende betydning for sovjetfotografiets udvikling i mellemkrigstiden. Og længe før den amerikanske fotograf Margaret Bourke White begyndte med sine industrioptagelser af amerikansk industri til Life Magazine og Fortune, – var de russiske fotografer for længst i gang. Fotografer som Petr Ozup, Jakov Steinberg, Viktor Bulla, Pavel Žukov, Arkadij Šajket, Maks Alpert, Ivan Šhagin, Mikhail Nappelbaum og Rodčenko må regnes blandt verdens bedste reportagefotografer. Senere blev flere af dem fremragende krigsfotografer under 2. verdenskrig.

Teater

Billede: Tv. Alexandra Exter’s kostume til ”La Dama Duende” (Fantom kvinden), fra 1924. Th. Iraklii Gamrekeli’s scenografi til 1. akt af Majakovskij’s teaterstykke ”Mysterium Buff”, fra 1924, der handlede om den russiske revolution som et mysteriespil.

Overalt i det nye Sovjetunionen opstod der amatørteatre og professionelle teatre, der blev et samlende sted for befolkningen, hvor de kunne stifte bekendtskab med den nye tid, der var undervejs. Blandt instruktørerne kan nævnes store navne som Stanislavskij og Mejerchold (Meyerhold) . Kostumer og scenografi blev inspireret af de nye kunstneriske avantgarde-strømninger.

Aleksandr Dejneka

Billede: Tv. illustration til tidsskriftet Prožektor (Projektør) fra 1920’erne og th. omslag til tidsskriftet Daeš’ (Lad os producere) fra 1929. Begge af kunstneren Aleksandr Dejneka.

Aleksandr Dejneka (1899-1969) fulgte i hele sin store karriere en mere figurativ linje i sin kunst, der dog samtidig var præget af en vis modernistisk æstetik. Han blev i 1930’erne måske mere end nogen anden kunstner eksponent for den socialistiske realisme. Han illustrerede både tidsskrifter, bøger og børnebøger, lavede talrige plakater samt udsmykkede undergrundsstationerne i Moskva. Hans illustrationer var en stor inspiration for vores egen Sikker-Hansen.

Børnebøger

Billede: Tv. Dmitrij Bulanov’s omslag til børnebogen ”De rejser”, fra 1926. Th. Leonid Gamburgers omslag til børnebog af B. Evgen’ev fra 1930 om den første 5-årsplan.

De russiske børnebøger fra perioden er præget af stor kunstnerisk nytænkning. Ikke blot hvad angår historierne og emnerne, der ofte handlede om faglige emner og om børns dagligdag, men også hvad angår illustrationerne. De bragte fornyet inspiration og friskhed til de danske børnebøger i mellemkrigstiden, og inspirerede bl.a. vores egne tegnere som Sikker Hansen, Arne Ungermann og Egon Matthiesen.

Nils Frederiksen / Biblioteket