Skip to content

Presserum

ROCKS OF GREENLAND KALAALLIT NUNAAT ROCKS

Kontakt kommunikationsteamet
Mille Maria Steffen-Nielsen Smith
Kommunikationschef
+45 93 83 84 15
mms@designmuseum.dk

Lea Bolvig
Presseansvarlig
+45 30 45 67 18
lbo@designmuseum.dk

OBS: Find billeder til download nederst

PRESSEMEDDELSE

FRA MINE TIL MUSEUM: NY UDSTILLING OM GRØNLANDS
GULD OG RUBINER PÅ DESIGNMUSEUM DANMARK

På Grønlands nationaldag den 21. juni åbner Designmuseum Danmark en udstilling, som tager publikum med på en rejse tur/retur til Grønlands undergrund, der gemmer på både guld og rubiner. ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS følger de ædle metaller fra de brydes i minerne til de funkler som smykker eller kunstværker i museets montrer, men ser også nærmere på minedriftens indflydelse på naturen og det grønlandske samfund.

Hvordan bliver tung, guldholdig bjergmasse til det ædleste metal, og hvordan bliver små røde sten til funklende rubiner i betagende smykker? Gennem et nøje kurateret udvalg af kunsthåndværk, kunstværker, geologisk materiale og kulturhistoriske genstande viser ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS guldet og rubinernes rejse fra mine til montre. Udstillingen giver et fascinerende indblik i den gigantiske, koordinerede arbejdsindsats, som går forud for smykker og genstande i ædle materialer og undersøger samtidig minedriftens indflydelse på det grønlandske samfund, og de spor som efterlades i den vilde, arktiske natur.

Smykker i grønlandsk guld og porcelæn klædt i rubinstøv
I udstillingssalene kan publikum opleve de kostbare materialer i deres rå form – som var de netop hentet op fra minens dyb – men også se det færdige resultat i form af smykker og genstande. Udstillingen viser blandt andet smykker med grønlandsk guld og smykkesten af guldsmed Nicolai Appel, hånddrejet porcelæn glaseret med grønlandsk rubinstøv af keramiker Kristine Kreutzmann og vævninger af indsamlet detonatortråd skabt af tekstildesigner og væver Astrid Skibsted Holm. Sammen med udstillingens kurator, antropolog Nathalia Brichet har Astrid Skibsted Holm til udstillingen skabt et stort vævet værk på 4×4 meter bundet sammen af detonatortråd og indsamlede genstande fra minerne.

Kongeligt guld-diadem med grønlandske blomster
I udstillingen kan publikum også opleve Naasut diademet, som H.M. Dronningen modtog i gave fra det grønlandske folk i anledning af 40-års regentjubilæet i 2012. Diademet er skabt i grønlandsk guld og brillanter af guldsmed Nicolai Appel og viser 17 grønlandske blomster – naasut betyder blomster på grønlandsk. Smykket udstilles kun sjældent.

Udstillingen har tidligere været vist på Nationalmuseet i Nuuk i en mindre version, og er skabt i samarbejde med antropolog Nathalia Brichet, som også har kurateret udstillingen.

PRESSEBILLEDER

 

Installationsfoto ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS. Naasut diademet. Foto: Luka Hesselberg

Installationsfoto ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS. Naasut diademet. Foto: Luka Hesselberg

Download pressebillede

Installationsfoto ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS. Gobeliner vævet af detonatortråd skabt af tekstildesigner og væver Astrid Skibsted Holm. Foto: Luka Hesselberg

Installationsfoto ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS. Gobeliner vævet af detonatortråd skabt af tekstildesigner og væver Astrid Skibsted Holm. Foto: Luka Hesselberg

Download pressebillede

Installationsfoto_ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS. Værk af keramiker Kristine Kreutzmann. Foto: Luka Hesselberg

Installationsfoto ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS. Værk af keramiker Kristine Kreutzmann. Foto: Luka Hesselberg

Download pressebillede

Installationsfoto ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS. Smykke skabt af guldsmed Nicolai Appel. Foto: Luka Hesselberg

Installationsfoto ROCKS OF GREENLAND – KALAALLIT NUNAAT ROCKS. Smykke skabt af guldsmed Nicolai Appel. Foto: Luka Hesselberg

Download pressebillede

Gange i guldminen Nalunaq udsprænges. Foto: Courtesy Paul Brown

Gange i guldminen Nalunaq udsprænges. Foto: Courtesy Paul Brown

Download pressebillede