Ingen resultater matchede din søgning
Kom med på en gratis omvisning på Designmuseum Danmark. Hver søndag frem mod oktober sætter en ny omvisning fokus på et af museets mange temaer – fra 1700-tallets genstande og Kaare Klints møbelarv til Henrik Vibskovs univers og designtraditionen bag kendte danske brands. Find din dato herunder.
Blomster, te og japansk æstetik i centrum for en eftermiddag, hvor Ikebana bliver til levende kunst, og tekulturen kan både høres og smages.
To torsdage om måneden inviterer Designmuseum Danmark til noget så simpelt – og efterhånden sjældent – som et fællesmåltid midt i dansk designs historie.
Lige nu kan du opleve et udvalg af visitkortæsker, som Designmuseum Danmark i år har modtaget i en generøs privat donation. Hør historien om visitkortæskerne fortalt af Wladimir Herman, der har doneret de 300 æsker, og få et indblik i en tid, hvor et visitkort ikke bare var en måde at præsentere sig på, men også en del af et socialt ritual.
Med papir, værktøj og skæregrej designer og fremstiller du dit eget bogejermærke – et lille grafisk aftryk af dig selv skabt til at flytte ind i din bogsamling.
Smykkedesigner Kim Buck og Klara Bloch fortæller til MORGENFORMAT om guldsmedefagets udvikling, eksperimenter og legende tilgange til håndværket.
Fire dage hen over året kan du tage en ven med på museet ganske gratis, hvis du har årskort. Har du et 1+1 årskort kan du tage en ekstra gæst med foruden din faste +1.
Sæt tempoet ned og kom til strikkeklub med Cozy Girl Club. Medbring dit eget projekt, uanset om du er erfaren eller nybegynder, og nyd kreativt selskab og hyggelige samtaler. Gratis deltagelse.
En tradition er født. For femte år i træk inviterer Designmuseum Danmark indenfor til årets julebord, hvor en designer eller kunstner fortolker julens traditioner på sin egen måde. I år er det Skov Studio, drevet af tvillingesøstrene Julie og Simone Lundgaard, der står bag julebordet.
Hvilken slags julepynt hører hjemme på jeres juletræ? Den, der har fulgt familien i årevis, eller den mere moderne? I Designmuseets familieværksted kan børn og voksne lave deres eget julepynt i træ og føje et nyt stykke til samlingen derhjemme.