Skip to content

Det sker

Talk: Ikebana-blomster og japansk tekultur

Torsdag den 5. november kl. 17-19.30

Sted
Festsalen, Designmuseum Danmark.

Dato og tid
Torsdag den 5. november, kl. 17.00-19.30

Pris
Gratis, men tilmelding er påkrævet.

<a class=”btn” href=”https://shop.designmuseum.dk/vare/talk-ikebana-blomster-og-japansk-tekultur/”><span class=”btn__text”>Tilmeld dig her</span></a>

Bemærk: Der er et begrænset antal pladser. Billetten kan ikke refunderes, men kan gives videre.

Kom med, når vi, i samarbejde med den japanske ambassade og ambassadør Mikio Mori, byder på en eftermiddag fyldt med japansk kultur.

Naturskønne blomster, aromatisk te og japansk æstetik er i centrum for denne eftermiddag. Først lægger Ikebana International Copenhagen Chapter scenen med en live-demonstration af, hvordan blomster kan blive til levende kunst, og hvordan et rum kan forvandles med få, omhyggeligt valgte stilke.

Derefter tager Marie Kjær, grundlægger af Sing Tehus, over og tager os med ind i den japanske tekultur. Hendes foredrag går fra Kyotos historiske te-arkitektur til te-cere­moniens fine æstetik og stiller et spørgsmål, der rækker langt ud over tekoppen: Hvad nu hvis design ikke bare er pynt, men også noget, der former vores opmærksomhed og den måde, vi mødes på? Mens du lytter, kan du nippe til japansk te fra Sing Tehus.

Hvad er Ikebana-traditionen?

Ikebana betyder “at bringe blomster til live”, og det er netop, hvad kunstformen handler om. Bag de elegante arrangementer ligger ældgamle regler om proportioner, symmetri og symbolsk betydning. Her bruger man sæsonens planter og grene, og vasen er ikke blot en praktisk beholder, men en aktiv og ligeværdig del af værket.

Tidsplan

17.00: Dørene åbner
17.25: Velkommen ved Ole Huld & den japanske ambassadør, Mikio Mori
17.30: Talk 1: Ikebana ved Ikebana International Copenhagen Chapter
18.00: Kort pause og servering af te
18.15: Talk 2: Japansk te-kultur ved Marie Kjær fra Sing Tehus
18.45: Spørgsmål fra salen
19.30: Tak for i dag