støt
Støt museet & donér til fremtidens design
Din støtte betyder uendeligt meget for os.
Donationer hjælper os i vores arbejde som privat, statsanerkendt museum. Donationer og testamentariske gaver har siden Designmuseets grundlæggelse haft stor betydning for museets udvikling og samlinger. Donationer kan både være pengegaver og værker, som museet ønsker at erhverve.
Støt med bare 200 kr.
Du kan støtte med skattefradrag og være med til at skabe unikke designoplevelser: Med bare 200 kr. kan du gøre en stor forskel for os, og så er din støtte endda fradragsberettiget for dig. Din støtte er med til at skabe samlinger og designudstillinger i verdensklasse. Tak for hjælpen – den kommer alle til gode!
Arv
Hvis du ønsker at donere arv til museet, kan du oprette et testamente hos virksomheden Dokument 24. Testamentet er gratis at oprette, når du donerer arv til Designmuseet. Tryk her for at læse mere samt oprette testamentet.

Tak til alle vores gavmilde støtter
“Designmuseum Danmark har fra sin grundlæggelse været afhængig af generøs støtte. Vores samlinger bygger på princippet om, at vi gør design og godt håndværk tilgængeligt for eftertiden.
I dag går støtten ubeskåret til indsamling af samtidens mest toneangivende og talentfulde danske designere og er med til at fremtidssikre vores samlinger.”
– Museumsdirektør Anne-Louise Sommer

En engel - fra alle jer - til vores samling
“Kun engle har vinger” af Nikoline Liv Andersen er et af de værker, som vi har erhvervet med hjælp fra bl.a. de donationer, der er kommet her via hjemmesiden og via generøs fondsdonation. Kjolen indgår nu i museets samling.

Donér værker til fremtiden
Generøse gaver styrker Designmuseets samling. En anden måde at støtte på er at donere værker, som vi ønsker at erhverve til museets samling. For eksempel modtog museet ”cargo-cyklen” fra Biomega, doneret som gave fra producenten. Den indgår nu i samlingen og kan opleves som del af udstillingen Dansk Design Nu.

Indsamlingsregnskaber
Her kan du se vores indsamlingsregnskaber:
Indsamlingsregnskab 18. november 2018 – 17. november 2019