Om museet
Job: Vil du arbejde på Designmuseum Danmark?
På Designmuseum Danmark er hverdagen alt andet end ensartet.
Her mødes mange forskellige fagligheder: kuratorer og kokke, konservatorer og kommunikationsfolk, gartnere og grafikere, bogholdere og håndværkere. Nogle planlægger udstillinger, andre reparerer bygninger; nogle udvikler digitale universer, mens andre står i caféen med en friskbagt croissant. Fællesnævneren? En ambition om at gøre hvert eneste besøg på Designmuseum Danmark til en oplevelse, man husker.
Vi ansætter de bedste kandidater til vores ledige stillinger uanset alder, etnicitet og køn og annoncerer nye stillinger her og via LinkedIn.
Tekstilregistrator til Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark søger en erfaren og højt kvalificeret tekstilregistrator til fastansættelse 37 timer om ugen. Registratoren er en del af museets Samlingsafdeling.
Designformidler til Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark søger en engageret og dygtig person, der vil være med til at guide gæster i alle aldre – fra skolebørn til designinteresserede grupper – gennem museet, men også hjælpe ved events og kreative workshops for både børn, unge og voksne.