Besøg os
Børn & familier
Design er skabt for at blive brugt, set og undersøgt, og vi ønsker at være et godt udflugtssted for både store og små. Flere af vores udstillinger taler til sanserne og har hands on aktiviteter, der er sjove for både børn og voksne.
I vores billetudsalg kan børn få udleveret en børneguide med små, kreative designopgaver, og i vores grønne museumshave er der mulighed for både at lege eller tage en pause.

Gratis adgang
Husk at børn mellem 0-17 år har gratis adgang til Designmuseum Danmark.

Design på skemaet
Tag din lærer eller favoritvoksne med til design. Designmuseum Danmark tilbyder skoler og andre uddannelsesinstitutioner forskellige undervisningstilbud. Altsammen med afsæt i museet og vores Designværksted.
Læs om vores forskellige undervisningsforløb til alle trin.

Puslefaciliteter og amning
Helt små børn er også meget velkomne på museet. Der er puslefaciliteter ved toiletterne i forhallen, og det er tilladt at amme overalt på museet. Af hensyn til museets sikkerhed er det ikke tilladt at medbringe egne barne- og klapvogne i udstillingsområderne. I informationen kan du låne en paraply-klapvogn. Vær venligst opmærksom på, at klapvogne egner sig til børn over 1 år, og vi anbefaler derfor at I medbringer en bæresele, til børn under 1 år.