Ikoniske plakater fra efterkrigstiden frem til i dag
Japan Modern Poster
Denne udstilling præsenterer udviklingen af japansk grafisk design gennem en række ikoniske plakater fra efterkrigstiden frem til i dag.
Ikoniske plakater fra efterkrigstiden frem til i dag
Denne udstilling præsenterer udviklingen af japansk grafisk design gennem en række ikoniske plakater fra efterkrigstiden frem til i dag.
Designmuseum Danmarks samling af japanske træsnit
Oplev Designmuseum Danmarks samling af japanske træsnit på en mindre udstilling. Designmuseets samlinger rummer 40 træsnit af den japanske kunstner Katsushika Hokusai, der levede fra 1760 til 1849 i Edo-perioden (1603-1868).
LABORATORIUM
LABORATORIUM er en udstillingsrække, der kaster lys på designprocessen – fra den første spæde idé til færdigt produkt eller værk. Den tredje udstilling i rækken tager os med på tegnestuen hos designduoen Foersom og Hiort-Lorenzen.
INTERAKTIVT VÆRK
'Belongings: Affection as a Design Strategy' undersøger, hvordan vores følelsesmæssige relationer til ting kan være nøglen til et mere bæredygtigt forbrug.
Dansk design i det 20. århundrede
Dansk design er kendt og elsket – både herhjemme og i udlandet, men hvad førte frem til succesen, hvilke designs er centrale, og hvem er de store danske designere i det 20. århundrede? Udstillingen 'DANISH MODERN' udfolder historien om dansk design fra 1920’erne og frem til år 2000 med fokus på store dele af museets righoldige samling af kendt og ukendt dansk design.
Permanent udstilling om museets smukkeste sølvskatte
Dansk sølv spiller en væsentlig rolle i fortællingen om Danish modern. Dyk ned i sølvets smidige og formbare egenskaber, som kan skabe alverdens forskelligartede størrelser, former og udtryk. Oplev dansk sølvs særkende og udviklingen fra skønvirke over Art Deco til organisk modernisme og til vores samtid.
Permanent udstilling om mønstrenes kunstform
Udstillingen udforsker mønstrene som grænseflade mellem kunst og design i et legende og visuelt sanseligt univers, der engagerer og involverer publikum i alle aldre.
Skab dit eget design i museets procesrum
IN THE MAKING inviterer publikum til at gå på opdagelse i de designprocesser, der ligger til grund for de ting, som vi omgiver os med til daglig - fortalt igennem et sprudlende udstillingsunivers af materialer, modeller, skitser, prototyper og færdigt design. Selv får du også mulighed for at prøve kræfter som designer, og skabe dit helt eget digitale hverdagsdesign.
Permanent udstilling om borddækning gennem tiden
Ligesom i eventyret om det magiske bord der dækker sig selv, inviterer udstillingen BORD, DÆK DIG! os med ind i en eventyrlig verden. Amorprydede tallerkener, sukkersøde porcelænsfigurer, terriner formet som kålhoveder, drikkebægere i sølv så store som spande. Med kopper, kander, skåle, gryder, gafler og skeer vises syv af museets egne, historiske borde dækket med sølv, glas og porcelæn, som kronologisk viser borddækningens historie fra Renæssancen til Modernismen.
Permanent udstilling om museets ældre samling
Udstillingen WONDER viser en perlerække af Designmuseum Danmarks mest fantastiske og finurlige genstande. Udstillingen sætter fokus på, hvordan en ting bliver til en genstand i en samling, enten privat eller på et museum.