Skip to content

Design­museum Danmark og CHART

For yderligere information:

Mille Maria Steffen-Nielsen Smith
Kommunikationschef
+45 93 83 84 15
mms@designmuseum.dk

 

PRESSEMEDDELELSE, 25.06.19

FEM NORDISKE DESIGNERE AFSØGER GRÆNSERNE FOR MATERIALER I KOMMENDE UDSTILLING

Designmuseum Danmark og CHART præsenterer i samarbejde udstillingen Matters – rethinking materials. Udstillingen viser fem unge nordiske designeres bud på, hvordan man kan nytænke brugen af materialer i designprocessen.

Matters- Rethinking Materials vises i Designmuseum Danmarks nye udendørs udstillingsmontre på Museumspladsen, Bredgade 68, i perioden 28.08.19-29.03.20.

Matters viser, hvordan fem nordiske designere på forskellig vis arbejder med at nytænke måden materialer kan påvirke fremtidens designkoncepter og processer i en mere bæredygtig retning. Der er både tale om syntetiske og organiske materialer. Udstillingen er en del af CHARTs Curio-initiativ og er udviklet i tæt samarbejde med Designmuseum Danmark.

Museumsinspektør ved Designmuseum Danmark, der også er co-curator på udstillingen, Pernille Stockmarr, udtaler:

”Matters giver et indblik i, hvordan designerne arbejder innovativt og kunstnerisk med brug af materialer. Den er også et eksempel på, hvordan designerne bruger globale udfordringer som en katalysator for nye konceptuelle idéer. Med et ønske om at forbedre samfundet, rykker de fem designere grænserne for, hvad materialer kan og måden design bliver til på. Det gør de bl.a. ved at blande menneskeskabte materialer med naturens ofte ovesete materialer. På Designmuseet har vi viet vores udendørs udstillingsrum til nutidigt eksperimenterende design, hvilket Matters er et godt eksempel på.”

De første navne er på plads

Blandt de udstillende designere er den finske møbelsnedker og designer Antrei Hartikaninen, som primært arbejder i træ. Hartikaninen udforsker grænsen mellem kunst, funktion og æstetisk koncept. Han blev i 2018 udnævnt til Young Designer of the Year af Design Forum Finland. Herudover kan man opleve danske Kathrine Barbro Bendixen. Bendixen eksperimenterer med anderledes og uortodokse materialer. I sin søgen efter nye bæredygtige løsninger, tager hun i denne udstilling ko-tarme til et helt nyt æstetisk og funktionelt niveau. Den komplette liste over deltagende designere bliver offentliggjort snarrest.

Matters er kurateret af leder ved Domus Academy i Milano, Line Ulrika Christiansen, i samarbejde med museumsinspektør ved Designmuseum Danmark, Pernille Stocmarr. Udstillingen vises i Designmuseum Danmarks nye, specialdesignede udendørsmontre på Museumspladsen, Bredgade 68.

For yderligere information:

Mille Maria Steffen-Nielsen Smith
Kommunikationschef
+45 93 83 84 15
mms@designmuseum.dk