Modeguide
Tips til søgning
Søgning i bibliotekets online-katalog
Hvis du vil se, hvad biblioteket har om mode, skal du bruge emneordet dragter. Dette emneord kan du f.eks. kombinere med søgning på land eller periode. Og du kan naturligvis også søge direkte på en modedesigners navn. Her får du et par gode ’fif’ til din søgning.
– Generelt om mode, dragter, tøj eller beklædning:
Vælg fanebladet ”enkel søgning”, skriv dragter i søgefeltet ”emneord og periode”.
– Om en modedesigner:
Vælg fanebladet ”enkel søgning”, skriv f.eks.vibskov i søgefeltet ”emne, person”. Hvis du vil have flere hits: skriv vibskov i søgefeltet ”fritekst”.
– Om mode fra et bestemt land:
Vælg fanebladet ”avanceret søgning”, skriv dragter i søgefeltet ”emneord og periode” og skriv frankrig i søgefeltet ”emne, sted”. Hvis du vil have flere hits: skriv dragter frankrig i søgefeltet ”fritekst”.
– Om mode fra en bestemt periode:
Vælg fanebladet ”enkel søgning”, skriv f.eks. dragter 1950-1960 i søgefeltet ”emne og periode”. Hvis du vil have flere hits: skriv dragter 1950-1960 i søgefeltet ”fritekst”.
Søgning på halve og hele århundreder er også muligt, f.eks. 1950-2000 eller 1800-1900.
– Om mode i en bestemt stil:
Vælg fanebladet ”enkel søgning”, skriv f.eks. dragter rokoko i søgefeltet ”emne og periode”. Hvis du vil have flere hits: skriv dragter rokoko i søgefeltet ”fritekst”.
Hvor kan jeg se bøgerne og tidsskrifterne?
Alt kan ses på læsesalen. Det, der ikke står fremme, henter vi frem fra magasinerne, når du har brug for det. Alt det nye kan hjemlånes, med undtagelse af modetidsskrifterne og de nyeste tidsskriftnumre, enkelte leksika og opslagsværker.
Hvad du ikke finder hos os, kan du måske finde hos biblioteket på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.