Skip to content

Presserum

DANISH MODERN

Kontakt kommunikationsteamet
Mille Maria Steffen-Nielsen Smith
Kommunikationschef
+45 93 83 84 15
mms@designmuseum.dk

Lea Bolvig
Presseansvarlig
+45 30 45 67 18
lbo@designmuseum.dk

OBS: Find billeder til download nederst

Dansk design er berømt over hele verden, men hvem var de store danske designere i det 20. århundrede, og hvordan startede det danske design-eventyr? Designmuseum Danmark udfolder historien om dansk design fra 1920’erne og frem til 1970’erne i en ny, spektakulær udstilling under titlen DANISH MODERN. Den nye permanente udstilling viser nogle af de mest ikoniske danske designgenstande gennem tiden og sætter samtidig spot på klichéerne og forestillingerne om netop ’Danish Modern’.

Hvad er det særlige ved en Børge Mogensen-sofa, en Panton-lampe eller en Wegner-stol? Det undersøger udstillingen DANISH MODERN, der inviterer publikum med på en designfaglig rejse fra møbelprofessoren Kaare Klints ’Værelse til en Dame’, over Finn Juhls organiske og elegante møbler til Verner Pantons og Nanna Ditzels avantgardistiske popdesigns: en forunderlig rejse igennem alt det, vi i dag betragter som danske designikoner blandet med ukendte designs af kendte designere.

Danish Modern på verdenskortet
Kimen til Danish Modern blev lagt i 1949 på Københavns Snedkerlaugs årlige udstilling på Designmuseum Danmark – dengang Kunstindustrimuseet – en udstilling skabt i samarbejde med en række danske møbelarkitekter. Amerikanske journalister besøgte udstillingen og skrev om møblerne, og om hvordan danske stole forenede skønhed, komfort og minimalisme som et resultat af designernes nyskabende metoder og en dansk tradition for godt håndværk. En række vandreudstillinger i USA og Canada igangsatte i 1950’erne og 60’erne en enorm skandinavisk eksport af møbler og kunsthåndværk – succesen og brandet Danish Modern var en realitet.

Danske stole fra gulv til loft
I den nye udstilling på Designmuseum Danmark går publikum fra rum til rum igennem det sanselige udstillingsdesign, der iscenesætter de forskellige epoker og designere. Centralt i udstillingen vises de forskellige designere i dansk designhistorie afskilt af store vægge i bølgende former, der minder om kulisserne i et teater. Her kan publikum komme helt tæt på de designere, der tegnede Danish Modern gennem deres personlige ting, tanker, tegninger, udstillings- og arkivmateriale. Udstillingen byder også på et pop-univers med spejlloft og røde gulvtæpper dedikeret til Nanna Ditzels og Verner Pantons legesyge og farvestrålende popdesign.

DANISH MODERN bringer også den populære ’stoletunnel’ tilbage i en ny større udgave med 125 stole fra gulv til loft, der fortæller historien om, hvordan danske møbler tager afsæt i historiske typer fra andre lande. Stoletunnelen er som et stamtræ over stolenes ’familierelationer’ og indeholder stole af både danske og internationale designere som Hans J. Wegner, Arne Jacobsen, Nanna Ditzel, Cecilie Manz, Charles Eames, Marcel Breuer og Jasper Morrison.

Oplev design af Rigmor Andersen, Mogens Koch, Ole Wanscher, Børge Mogensen, Lis Ahlman, Grethe Meyer, Kay Bojesen, Gertrud Vasegaard, Poul Kjærholm, Hans J. Wegner, Finn Juhl, Arne Jacobsen, Henning Koppel, Per Lütken, Axel Salto, Poul Henningsen og mange flere.

DANISH MODERN
åbner den 7. juni 2024.

PRESSEBILLEDER

DANISH MODERN. Photo: Designmuseum Danmark

DANISH MODERN. Foto: Designmuseum Danmark

Download pressebillede

DANISH MODERN, Designmuseum Danmark. Foto: Luka Hesselberg

DANISH MODERN. Designmuseum Danmark. Foto: Luka Hesselberg