TIDLIGERE POP-UP UDSTILLING

Skattejagt
på museet

Balletdanser Cecilie Lassen og balletmester ved det Kgl. Teater, Nikolaj Hübbe, er gået på skattejagt i Designmuseum Danmarks store samling af design og kunsthåndværk, og det er der kommet et spændende afsnit af DRs populære TV-program 'Skattejagt på museet' ud af. Kom med bagom kulisserne i designmuseets magasiner, når Lassen og Hübbe finder guld i gemmerne til deres udstilling, som lige nu kan opleves på Designmuseet.

De formspændte

Balletkroppen, som træet, bliver manipuleret og presset for at indtage ny form. Kroppen og træet bliver som naturmaterialer således fjernet fra sig selv for at opnå et specifikt design. Og kun ved at ophæve det naturlige udtryk opnås kunsten.

Hvis danseren træder væk fra den formpresse som træningen udgør mister hun formen, og derved mister hun kunsten i kroppen. Myrestolen derimod har fået en livstidsdom i sin formpresse.

Vi leger med danserinden Astrid og Myren af Arne Jacobsen, og Astrids jalousi på myrens forevigede, stoiske kunstneriske væsen.

Og vi ser således danserinden krænge sin krop og sjæl ud til det yderste i forsøget på selv at blive til en træbenet model, som kan hvile i sin kunstneriske form for altid.

Men ak…

Kærlig hilsen

Cecilie Lassen og Nikolaj Hübbe