Skip to content

Det sker

CPH:DOX: NÅR ARKITEKTUR FORMER FÆLLESSKAB

Torsdag den 19. marts klokken 17.00-19.15

Sted
Designmuseum Danmarks festsal.

Dato og tid
Torsdag den 19. marts kl. 17.00-19.15. Dørene åbner kl. 18.45.

Entré
135 kroner. Entré til museets udstillinger er inkluderet i prisen.

KØB BILLET HER

Designmuseum Danmark præsenterer i samarbejde med CPH:DOX en filmisk fortælling om, når arkitektur former fællesskab og lokalidentitet.

Alle os og siloen er en dokumentarfilm, der undersøger, hvad bygninger betyder for den måde, vi forstår os selv på. I samarbejde med CPH:DOX og CAFx, inviterer Designmuseum Danmark til en aften med arkitektur, byudvikling og de historier, vores bygninger bærer med sig. Gennem en stærk filmisk fortælling undersøges arkitekturens rolle i hverdagslivet som ramme om fællesskab, erindring og forandring, hvor lokalidentitet, bygningsbevarelse og fornyelse er i centrum.

Aftenen indledes med en introduktion ved Vibe Worning, direktør for Projekt 4850, som sætter filmene i perspektiv og åbner for en samtale om, hvordan bygninger både kan være forankrede i historien og pege fremad. Hvordan balancerer vi mellem at bevare det, der har formet os, og samtidig give plads til fornyelse og nye behov?

OM CPH:DOX

CPH:DOX rykkede for første gang ind på Designmuseet i 2025. CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden. Festivalen finder sted fra 11. til 22. marts 2026 og introducerer publikum til de stærkeste dokumentarfilm fra både ind- og udland på forskellige lokaliteter i København.