Skip to content

Det sker

En farverig og kreativ efterårsferie

Åbningstider

Museet er åbent fra tirsdag den 13. oktober til søndag den 18. oktober i uge 42.

Tirsdag – søndag 10 – 18
Torsdag 10 – 20

Når bladene falder, er der god grund til at gå indenfor. Efterårsferien på designmuseet byder på otte udstillinger – fra ikoniske klassikere og nye perspektiver på designhistorien til en nyåbnet, sanselig særudstilling med Henrik Vibskov – og udvalgte dage er der kreativt værksted for familier. 

I efterårsferien folder museet sig ekstra meget ud. Museets otte udstillinger byder på udvalgte perler fra den store designsamling og et helt Panton-univers, der, i anledning af Verner Pantons 100-års fødselsdag, samler nogle af hans mest ikoniske møbler. Senest er programmet vokset med Henrik Vibskov: The Exhibition, der tager dig med på en oplevelsesrig rejse gennem designerens univers.

Ferien skydes i gang med Kulturnatten, hvor dørene er åbne til midnat med workshops, musik og lyskunst. Resten af ferien byder derudover på et kreativt familieværksted, hvor børn og voksne skaber og farvelægger vifter inspireret af Vibskovs univers, gratis omvisninger hver søndag – og når dagens program er endt, venter museumsbutikken og caféen med en menu, der smager af efterår.

MIDNATSÅBENT PÅ MUSEET

Én gang om året holder Designmuseum Danmark dørene åbne længere end normalt. På Kulturnatten kan du gå på opdagelse i udstillingerne, deltage i workshops og lytte til livemusik på forpladsen. Det er en aften, hvor museet viser sig fra en anden side, og hvor der er noget at se, høre og opleve i hvert hjørne – lige til midnat.

Fredag den 9. oktober 2026, kl. 18.00–24.00

Læs mere her

IND I HENRIK VIBSKOVS UNIVERS

Henrik Vibskovs helt særlige måde at arbejde på er omdrejningspunktet i denne store, sanselige særudstilling. Her venter et væld af forskellige værker og oplevelser fra helt små modeller af installationer, over 44 montrer med genstande, prototyper og værker fra Vibskovs studie og store installationer, du kan bevæge dig igennem. Det er et kig direkte ind i en designers hoved, hvor mønstre, farver og finurlige detaljer fylder hver eneste krog.

18. september 2026 – 21. februar 2027

Læs mere her

VIFT MED FARVERNE

Striber, prikker og masser af farver! I efterårsferien inviterer Designmuseum Danmark børn og deres voksne til et kreativt familieværksted, hvor I sammen samler og farvelægger jeres egne vifter. Inspirationen kommer fra Henrik Vibskovs finurlige univers, og der er frit slag for farvevalg og fantasi.

Tirsdag den 13. oktober, kl. 10.00–12.30 og kl. 13.30–16.00
Onsdag den 14. oktober, kl. 10.00–12.30 og kl. 13.30–16.00

Læs mere her

 

Gæster kigger på cyklen i Danish Modern

EN REJSE GENNEM TIDEN

Hvad har Bang & Olufsen med barokken at gøre? Og postmodernismen med rokokoen? Kom med på en gratis søndagsomvisning, og bliv klogere på de stilperioder, der har præget kunsthåndværk og design gennem historien.

Hver søndag, gratis adgang

Læs mere her

 

Suppe med hummerbisque på rismælk med kartoffel, gulerod, selleri, syltede rødløg, tørret kål, tørrede æbleskiver og estragonolie fra FORMATs efterårsmenu

SLUT DAGEN MED SMAG OG STEMNING

Når dagens program er endt, er der stadig mere at komme efter. I caféenCafé kan du varme dig med en kop kaffe og en menu, der smager af efterår, mens museumsbutikken bugner af varer, plakater og gaveidéer til alle på listen. Slut besøget af i museets smukke have, hvor de faldne blade og det lave lys skaber den perfekte ramme om en rolig afslutning på dagen.