Det sker
Gratis omvisning: Fra væv og tekstil til den bærbare computer
Søndag den 17. maj kl. 14-15
Gå med på opdagelse, når vi dykker ned i computerens og vævens historie og undersøger, hvordan de hænger sammen i et virvar af algoritmer og tekstilhåndværk.
Uden væven havde computeren, som vi kender den i dag, aldrig fundet sted. På denne omvisning går vi tilbage i tiden, hvor det hele startede og ser nærmere på, hvilke kvinder og håndværk, der stod centralt i udviklingen mod den bærbare computer. I omvisningen besøger vi både museets vævede mønstre og det interaktive værk i udstillingen Belongings: Affection as a Design Strategy.
Der er plads til 20 deltagere på omvisningen. Billetter udleveres efter først-til-mølle-princippet og kan afhentes i billetsalget.