Skip to content

Det sker

Gratis omvisning: Slow looking i 'Det evige Smil'

Søndag den 31. maj kl. 14-15

Sted
Omvisningen starter i museets forhal.

Dato og tidspunkt
Søndag 31. maj kl. 14.00-15.00.

Der er gratis omvisning hver søndag. Find flere omvisninger her.

Entré
Omvisningen kræver en entrébillet til museet eller årskort. Billetter udleveres efter først-til-mølle blandt museets gæster, og selve omvisningsbilletten fås i billetsalget.

På denne omvisning sænker vi tempoet med slow looking og træder ind i Nikoline Liv Andersens sfæriske landskab af broderede værker.

Med afsæt i slow looking, en metode, der inviterer til at give sig tid foran kunsten, retter vi blikket mod den individuelle oplevelse, sænker tempoet og fordyber os i udvalgte værker i designmuseets aktuelle udstilling Nikoline Liv Andersen: Det evige Smil. I Nikoline Liv Andersens udstilling åbner slow looking for nye måder at være i rummet på. Gennem samtaler og stilhed undersøger vi enkelte værker, hvor lette, næsten svævende tekstiler omslutter os og skaber et sanseligt univers.

Omvisningen giver indblik i, hvordan tid, opmærksomhed og fælles refleksion kan åbne op for nye forståelser af kunst. Når vi observerer og giver os tid til et værk, kan vi opdage nye detaljer og betydninger. Undervejs deler vi vores individuelle sansninger og går i dialog med både hinanden og udstillingens værker.

Der er plads til 20 deltagere på omvisningen. Billetter udleveres efter først-til-mølle-princippet og kan afhentes i billetsalget.