Skip to content

Det sker

FAMILIE-
VÆRKSTED: Bogbinding for børn

Lørdag den 28. marts kl. 10.00 og 13.00

Familieværkstedet er for børn og unge under 18 år sammen med voksne. Anbefalet alder: fra 7 år.

Sted
Værkstedet er rykket ind blandt udstillingerne. I billetsalget får du en gratis entrébillet til udstillingssalene samt et kort, der viser vej til værkstedet.

Dato og tid

Lørdag 28. marts
Kl. 10.00-12.00
Kl. 13.00-15.00

Pris 
50 kr. per deltager (pris for materialer).

KØB BILLET HER

Bemærk: Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

To lørdage i marts kan du sætte tempoet ned på Designmuseum Danmark. Lær bogbinding at kende i børnehøjde. Vi arbejder med papir, nål og tråd og viser, hvordan man skaber sin egen bog fra bunden.

I museets værksted for børn er der frit spil for fantasien. Familieværkstedet er for børn og deres voksne, som har lyst til at lære et lille håndværk. Denne gang syr vi små skitsebøger af smukke, gamle papirer, fra magasiner og plakater fra arkiverne, og pynter med perler på snor. Brugte materialer får nyt liv, og kreativiteten får lov at tage over.

Værkstedet er inspireret af udstillingen Laboratorium: Foersom & Hiort-Lorenzen og kredser om det sted, hvor design begynder: i skitserne, stregerne og de første spæde idéer. Her er der plads til fordybelse, nysgerrighed og snavsede fingre.

Vi arbejder med papir, nål og tråd.

Pynt din bog med flotte glasperler.

Det dygtige læringspersonale står klar til at guide og hjælpe til.