Skip to content

Det sker

Shiboriværksted i museumshaven

Tirsdag 28. juli kl. 12-16

Sted

Museumshaven

Dato og tid

7. juli, 28. juli, 11. august og 25. august kl. 12-16.

Pris

Værkstedet er gratis.

Vi forbeholder os retten til at aflyse, hvis vejret er dårligt. Der er et begrænset antal pladser. Hvis værkstedet er fuldt, når du ankommer, er du velkommen til at vente, til der bliver en plads ledig.

Kom og vær med, når vi eksperimenterer med elastikker, klips og tøjklemmer og ser, hvordan selv en sok kan få et helt nyt udtryk i Designmuseum Danmarks grønne museumshave.

I sommerens værksted dykker vi ned i den japanske shibori-teknik – en sanselig og næsten meditativ måde at give nyt liv til en gammel t-shirt, eller et par kedelige, hvide sokker, der er blevet nusset. Gennem binding, foldning og indfarvning forvandles stoffets overflade til levende, organiske mønstre i dyb indigoblå.

Her handler det ikke om at skjule fejl, men om at fremhæve dem, når pletter, slid og tidligere liv bliver en del af udtrykket. Deltagerne kan arbejde med materialer fra museet eller medbringe egne tekstiler, der trænger til fornyelse – og give dem et nyt kapitel.

Prøvematerialerne er doneret af Textilia.