Skip to content

I fokus

Gardiner med signalværdi

Ny bog om boligtekstiler i Danmark gennem 300 år

Sengegardiner af damaskvævet silke fra Lyon. Draperier og pynt. Sengen var i flere hundrede år hjemmets ultimative prestigemøbel, først og fremmest på grund af dens tekstile udstyr. Jo finere over- og underdyner, lagner og puder, jo bedre. For slet ikke at tale om sengetæpper, -gardiner og -himle.

Sengen var et rent udstyrsstykke, afstemt efter beboernes sociale status og økonomiske formåen. Faktisk havde flertallet hverken råd eller ’ret’ til en overdådig himmelseng, men tekstilerne i den trange alkove eller omhængsseng var stadig en æressag.

Illustrationerne stammer fra bogen. Øverst og tv.: tegning fra tidsskriftet Bygge og Bo, hæfte 2, 1934

Tekstiler som kapitalopsparing

Bogen Det påklædte hjem – tekstiler og boligkultur i Danmark gennem 300 år beskriver vores tætte samliv med tekstiler, fra 1700-tallet til i dag. Fra dengang boligtekstiler var en kapitalopsparing og gik i arv til næste generation, til nutidens hjem, hvor puderne og plaiderne i stuens flydesofa ofte skiftes ud.

I dag tager vi bomuldstekstiler for givet, men først i slutningen af 1700-tallet begyndte de så småt at indtage de danske hjem i byerne. Takket være bomuldens gode vaskeegenskaber bidrog de til at fremme sundhed og hygiejne – et emne, der var oppe i tiden hos den oplyste elite.

Den teknologiske udvikling og de økonomiske konjunkturer har haft stor indflydelse på boligens indretning og tekstile klædedragt. Samtidig har der været forskelle mellem den urbane og den landlige boligkultur – og mellem rige og fattige hjem, naturligvis. I takt med industrialiseringen og maskinvævens opfindelse blev det billigere at klæde hjemmet på og at udleve skiftende boligmoder.

Billede: Annonce fra sengeafdelingen i stormagasinet Th. Wessel & Co. (nuv. Magasin), Illustreret Tidende, oktober 1874

Boligtekstilernes storhedstid

Klunketidens hjem i slutningen af 1800-tallet var et sandt orgie af tekstiler, med rigt draperede gardiner, kvaster og klunker. Boligtekstilernes absolutte glansperiode, ifølge forfatteren. Siden fik tekstilerne en mere ydmyg plads i 1920’erne og 30’ernes funktionalistiske hjem, hvor al pynt blev forvist til fordel for klare linjer og masseproducerede møbler med fokus på form og funktion.

Vel igennem Det påklædte hjem kigger man på verden med nye øjne og studerer viskestykkerne derhjemme i privaten. Stryger hånden over de nyindkøbte håndklæder på januarudsalg i Illums Bolighus og priser sig lykkelig for, at vaskemaskinen er opfundet.

Luise Skak-Nielsen: Det påklædte hjem – tekstiler og boligkultur i Danmark gennem 300 år. Historismus, 2017. Rigt illustreret.

Billede: Møblerne er betrukket med stribet olmerdug. Annonce fra Fritz Hansens Eftfl., Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, 1943.

Sara Fruelund, Designmuseets Bibliotek