Skip to content

KOMMENDE UDSTILLING

Henrik Vibskov

Henrik Vibskov er en af Danmarks mest markante og tværgående skikkelser inden for samtidsdesign, mode og kunst. I mere end 25 år har han opbygget et særegent, ekspressivt univers, hvor musik, scenografi, kostumer, udstillinger, installationer og mode konstant krydser spor og befrugter hinanden på overraskende og undersøgende måder.

Henrik Vibskovs særlige måde at arbejde er omdrejningspunktet i denne store, visionære og sanselige særudstilling. For første gang præsenteres ikke bare Vibskovs værker, men historierne bag dem – de fejltrin og lykketræf, der har givet næring til nye idéer og retninger. Udstillingen viser, hvordan Vibskovs tilgang til leg, improvisation og samarbejde skaber rum for en uendelig strøm af kreativitet.  Det er en rejse ind i et forgrenet, vildtvoksende univers – mystisk, humoristisk, overraskende og rørende. Et univers, hvor fejl er guld, og skønhed opstår midt i kaos.