Mit hverdagsdesign
Jakobs
spinkle
stoleben
Design er en del af vores hverdag. Kaffekopper, regnjakker, tasker, lamper, arvestykker. Design er de ting vi lever i og med.
Det er ikke den stol man ser mest, siger 39-årige Jakob om sine to Niels Otto Møller lænestole fra 1960.
For fire år siden købte han to brugte på én gang og fik skiftet fletsædet i papirgarn. Det er i virkeligheden et ret tykt stykke egetræ, Niels Otte Møller har brugt. Det ser ud som om han har testet, hvor meget han kunne fjerne og stadig ende med en brugbar stol, mener Jakob. Benene er virkelig spinkle, de trækker de sig ind ad, jo nærmere gulvet de kommer og ligner et minimum af hvad de kan bære. Det er især den spinkelhed Jakob er vild med. I brug får stolene mærker men i modsætning til især nyere møbler, bliver god, klassisk møbelkunst jo smukkere af at blive brugt, siger han. Til dagligt fungerer de som gode læsestole i Jakobs lejlighed på Frederiksberg. Og så pynter de, synes han. Han kan se dem fra sin seng. Så de er noget af det første, han kigger på, inden han står op.