Det sker
Gratis omvisning: De kvindelige modernister
Søndag den 8. marts kl. 14-15
Designhistorien set gennem de kvindelige modernisters værker.
På denne omvisning sætter vi fokus på de kvindelige modernister, der var med til at forme det moderne design og kunsthåndværk i det 20. århundrede. Gennem udvalgte værker og genstande undersøger vi, hvordan de udfordrede samtidens normer og introducerede nye måder at tænke form, funktion og materialer på. Undervejs dykker vi ned i deres arbejdsprocesser, deres inspirationskilder og de vilkår, de skabte under og ser på, hvordan deres idéer kom til at præge modernismens æstetik og efterfølgende generationer af designere.
Omvisningen giver et bredere indblik i modernismen set gennem kvindernes perspektiv og fremhæver deres afgørende, men ofte oversete, bidrag til designhistorien.
Der er plads til 20 deltagere på omvisningen. Billetter udleveres efter først-til-mølle-princippet og kan afhentes i billetsalget.