Det sker
DINE & DESIGN: Fælles-spisning på designmuseet
Hver anden torsdag
To torsdage om måneden bliver Designmuseum Danmarks café og museumshave omdannet til noget så simpelt, og dog efterhånden så sjældent, som et sted, hvor man spiser sammen.
Midt i Frederiksstadens smukkeste åndehul inviterer vi til fællesspisning med alt, hvad det indebærer: En smagsfuld vegetarisk middag og muligheden for at falde i snak med den, du sidder ved siden af. Her får danske madklassikere nyt liv i grøn forklædning: Tænk vegetarisk forloren hare, boller i karry eller skipperlabskovs, og maden serveres på store fade til deling.
Du er velkommen, uanset om du kommer med venner, familie eller bare din appetit og et åbent sind. Prisen er 140 kroner for en voksen, mens børn under 10 år spiser med til halv pris. Det er også muligt at tilkøbe dessert.
TORSDAG DEN 26. MARTS
Menu: Kartoffel-porretærte med spinatsalat og rygeostcreme.
Dessert: Vanilje parfait med karamel.