Skip to content

Det sker

CPH:DOX: Bauhaus Forever

Søndag den 15. marts klokken 13.00-15.00

Sted
Designmuseum Danmarks festsal.

Dato og tid
Søndag den 15. marts kl. 13.00-15.00. Dørene åbner kl. 12.30.

Entré
135 kroner. Entré til museets udstillinger er inkluderet i prisen.

KØB BILLET HER

Hvordan fortæller vi nutidens historier gennem fortidens ikoner? På Designmuseum Danmark viser vi filmen Bauhaus Forever og undersøger med samtalen Archiving Legacy, hvordan kuratoriske greb, udstillingsdesign og arkivmateriale kan skabe fortællinger, der taler til nutiden uden at miste forbindelsen til fortiden.

Denne aften viser vi filmen Bauhaus Forever, som retter blikket mod det nye Bauhaus Archive, som snart slår dørene op i Berlin, og mod en museumspraksis, der bliver mere typisk: nemlig arkivudstillinger.

Arkiver er aldrig neutrale. De udvælger, iscenesætter og aktiverer historien. Men hvordan gøres ikoniske bevægelser og historiske figurer nærværende i en samtid, der stiller nye spørgsmål til arv, relevans og repræsentation? Og hvordan balancerer man mellem dokumentation og fortolkning, mellem autoritet og åbenhed?

Efter filmen taler vi med direktør Line Nørskov fra Utzon Centret under overskriften Archiving Legacy. Denne samtale er på dansk.

OM CPH:DOX

CPH:DOX rykkede for første gang ind på Designmuseet i 2025. CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden. Festivalen finder sted fra 11. til 22. marts 2026 og introducerer publikum til de stærkeste dokumentarfilm fra både ind- og udland på forskellige lokaliteter i København.