Ingen resultater matchede din søgning
To torsdage om måneden inviterer Designmuseum Danmark til et fællesmåltid midt i dansk designs historie. Vi rykker sammen i museets café og, så snart forårssolen tillader det, ud under museumshavens trækroner ved de stemningsfulde langborde.
På denne omvisning undersøger vi det design, der gennem tiden har været med til at forandre vores hverdag, ofte mere radikalt end vi umiddelbart opfatter.
Kom og vær med, når Designmuseum Danmark under designfestivalen 3daysofdesign åbner dørene til tre dage dedikeret til dansk design i bevægelse.
Designmuseum Danmark åbner 3daysofdesign med at fra pavillonåbning med Henrik Vibskov til samtaler om design, ansvar, data og zero waste og afslutningsvis musik, tekstilkunst og talkshow.
På 3daysofdesigns anden dag kan du opleve talks og samtaler om designets rolle i samfundet, fra ESG og ansvarlig ledelse til formgivningens udvikling og europæisk designkultur. Dagen rundes af med Verner Panton-jubilæum og musikalsk performance.
En dag med fokus på designets æstetik, ansvar og skalering – fra samtaler om det uperfekte som værdi til cirkulære forretningsmodeller og systemisk design. Dagen afsluttes med åbningen af Kontrapunkt-udstillingen, hvor designhistorier og visuelle identiteter foldes ud i praksis.
På denne omvisning går vi opdagelse i byrummet omkring designmuseet, der gemmer på arkitektoniske perler, genstande og elementer, som kan spores helt ind i udstillingerne på Designmuseum Danmark.
På denne omvisning dykker vi ned i rokokoens karakteristiske formsprog, elegante ornamentik og særlige æstetik.
Glem hverdagen, og få vakt din nysgerrighed af musikalske fortællinger om design, natur og kultur, der efterlader dig lidt klogere på blandt andet Trinidad-stolen og Indigo-blomsten.
Denne sommer kan du komme til et gratis værksted, som dykker ned i den japanske shibori-teknik og giver tekstiler, der trænger til fornyelse, nyt liv.
Giv gamle sokker, t-shirts og andre tekstiler nyt liv, når Designmuseum Danmark inviterer børn og familier til sommerværksted i den grønne museumshave.
Vil du have indblik i dugfrisk designforskning? Kom med, når Dansk Center for Designforskning (DCDR) undersøger fremtidige initiativer og sætter fokus på ansvarligt design igennem fire nedslag i den nyeste designforskning fra en række danske forskningsinstitutioner.
Fire dage hen over året kan du tage en ven med på museet ganske gratis, hvis du har årskort. Har du et 1+1 årskort kan du tage en ekstra gæst med foruden din faste +1.
Kom og vær med, når vi dykker ned i den japanske reparationskunst sashiko – og ser, hvordan et enkelt sting kan forvandle et stykke slidt tekstil til noget, du får lyst til at bruge igen og igen.