Skip to content

Guide til Verner Panton på Designmuseum Danmark

Living Tower, 1969

English version

Verner Pantons ikoniske Living Tower er en over to meter høj, organisk møbelskulptur i flere etager. Møblet blev skabt i forbindelse med en design-udstilling på Louvre i Paris, hvor formålet var at bryde med konventionelle møbler og skabe legende, funktionelt design. Den organiske form og de små nicher i Living Tower lægger op til afslapning og social interaktion og inviterer til både at sidde, ligge og kravle i møblet. Møblet er et tydeligt eksempel på Pantons vision om at skabe et ’totalmiljø’ (Gesamtkunstwerk), hvor møblerne fungerer som fleksible, rumskabende elementer.

Oplev, og afprøv, Living Tower i rummet der grænser op til museets bibliotek. Produceret og udlånt af licenstager Vitra. Copyright Verner Panton Design AG.