Mit hverdagsdesign
Ivans kubereoler
Design er en del af vores hverdag. Kaffekopper, regnjakker, tasker, lamper, arvestykker. Design er de ting vi lever i og med.
90-årige Ivan fra Lyngby arvede to Mogens Koch-kubereoler i 1964 fra sin svigermor. Dengang var det ikke på mode med de firkantede reoler, fortæller han. Det er det til gengæld i dag, hvor Mogens Kochs originale kubedesign fra 1928 går igen i flere andre møbelarkitekters reolsystemer.
Kochs kuber har seks rum og måler 76 x 76 cm. For Ivan er det mest geniale ved kuberne, at de kan vendes, så der er plads til bøger i vidt forskellige størrelser. Gennem sit liv har han selv suppleret med flere kuber i massivt egetræ efterhånden som hans bogsamling er vokset.
Det er ikke bare et tidløst kvalitetsmøbel, der er smukt at kigge på, siger han. Det er også en daglig glæde at tage bøger ud og sætte dem på plads igen i det stilrene reolsystem, der hjemme hos Ivan også rumme et stereoanlæg og et barskab.