Skip to content

Det sker

Kulturnatten: Designmuseum Danmark

Fredag 10. oktober kl. 18.00-00.00

Sted
Designmuseum Danmark.

Dato og tidspunkt
Fredag 10. oktober kl. 18.00-00.00.

Pris og entré
Gratis adgang med Kulturpas.

Læs mere 

Design efter mørkets frembrud

Otte udstillinger, tre koncerter, et kreativt værksted, lysprojektioner på facaden og chili con carne i caféen. Det lyder som en festival, men det er bare én aften på Designmuseum Danmark under Kulturnatten.

Museet holder åbent til midnat, og designhistoriens store linjer foldes ud i det dæmpede aftenlys, hvor udstillingerne fremstår med en ny ro. I festsalen kan man arbejde med bloktryk inspireret af den aktuelle udstilling TRYKKRAFT, og udenfor forvandles facaden af lysprojektioner, hvor kunstnergruppen Tokyo Blue i mønster og bevægelse går i dialog med bygningens arkitektur – også med afsæt i TRYKKRAFT.

Aftenens musikalske program byder på tre indslag: DJ Nicka fra Stella Polaris spiller hele aftenen, mens Cort Lunde leverer elektronisk jazz, og Karoline Funder optræder med dansksproget pop med kant.

Med Kulturpas er der fri adgang til det hele.

PROGRAM

18.00-23.00: Kreativt værksted: Tryk og toner
Slip fantasien løs i festsalen med bloktryk inspireret af udstillingen TRYKKRAFT. Skab dine egne farverige kompositioner og tag dem med hjem. For både voksne og børn fra  7 år.

18.00-00.00: Udstillinger efter mørkets frembrud
Oplev design i aftenstemning og gå på opdagelse i museets otte udstillinger.

18.30-23.30: Lyskunst på forpladsen
Kunstnertrioen Tokyo Blue lyser museets facade op med tekstile mønstre og projektioner – skabt i dialog med publikum.

18.00–22.30: Mad og drikke
Café FORMAT serverer Chili con/sin Carne med vin, øl eller sodavand indtil kl. 22.00 og Lille Format er åben til kl. 22.30 med kaffe og øl.

MUSIK PÅ FORPLADSEN

19.00-19.30: Cort Lunde – moderne jazz med elektroniske elementer.

21.00-21.30: Karoline Funder – dansksproget pop med flossede kanter.

Hele aftenen: DJ Nicka fra Stella Polaris.