Lyt til design! Podcast anbefaling
Vi har udvalgt en række forskellige podcasts der omhandler design og kultur på forskellige måder.
Se vores liste her og lyt med, når det passer dig:
The Danish Design Podcast
Af Designmuseum Danmark. Tre podcast-afsnit om dansk design. Produceret I samarbejde med Wonderful Copenhagen og Kontekst & Lyd.
Design Kan
Podcasten er skabt af Kristina May Preis fra AM Copenhagen ud fra ønsket om at dele og belyse den gigantiske pulje af viden og kapacitet der findes inden for design i Danmark.
Design – Made in Denmark
DI Kreative Erhverv. Podcast om danske designløsninger i en transformationstid. I afsnittet den 11.11.21 fortæller museumsdirektør Anne-Louise Sommer om Designmuseets omstilling.
Connecting Audiences
CKI (center for kunst og interkultur) udgiver en række podcast om publikumsudvikling. I episode 1. den 24.11.2020 bliver museumsdirektør Anne-Louise Sommer interviewet om museets omstilling.
ENIGMA podcasts
Gå på opdagelse i flere spændende podcast, udgivet af ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation.
99% invisible
Design er overalt i vores hverdag og måske også steder, hvor vi har glemt at lægge mærke til det. Den ugentlige podcast undersøger processen og effekten bag design og arkitektur. Vært: Roman Mars.
Monocle The Urbanist
Det anerkendte designtidsskrift MONOCLEs podcast er en guide til, hvordan man designer bedre byer.
Dezeen Podcasts Face to Face
Den digitale designplatform DEZEEN går ansigt til ansigt med store navne inden for design. Mød bl.a. Hella Jongerius, Tom Dixon, David Chipperfield, Thomas Heatherwick, Es Devlin, John Pawson og Roksanda Illinčić.
Design Matters with Debbie Millman
I denne amerikanske podcastserie, der blev lanceret tilbage i 2005, kommer du bredt omkring emnerne design og kultur og møder anerkendte forfattere, kunstnere, musikere og designere. Vært: Debbie Millman.