NYHEDER
Reduceret billetpris i januar
Reduceret billetpris på Designmuseum Danmark i begyndelsen af januar.
Cafeen renoveres og særudstillinger opdateres: Fra 2. til og med 15. januar inviterer Designmuseum Danmark publikum indenfor til en reduceret billetpris, mens museet arbejder på opbygningen af nye udstillinger og renovering af museets hoved-café. De store samlingsudstillinger er fortsat åbne og kan opleves som vanligt herunder den populære Danish Modern, hvor gæster kan bevæge sig gennem museets ikoniske stoletunnel.
Enkelte områder i særudstillingsfløjen vil dog være midlertidigt lukket i perioden, og museumscaféen FORMAT holder lukket fra 2. til 12. januar på grund af renovering, mens Lille Format på museets forplads holder åbent med et begrænset udvalg af mad og drikkevarer.
I opbygningsperioden tilbyder museet reducerede billetpriser:
-
Voksne: 100 kr.
-
Unge og studerende: 75 kr.
Fredag den 16. januar åbner museets nye udstilling med tegnestuen Foersom & Hiort-Lorenzen, og fra denne dato gælder normal billetpris igen. Sidste dag med reduceret entré er torsdag den 15. januar.
Designmuseum Danmark ser frem til at byde publikum velkommen til en inspirerende museumsoplevelse – også mens nye udstillinger tager form.
Bemærk venligst: De reducerede priser gælder kun ved billetkøb i museets billetsalg og ikke ved onlinekøb. Det er ikke muligt at få refunderet prisdifferencen på onlinebilletter.