Skip to content

Det sker

Efterår på designmuseet

Efteråret byder på kreative og spændende aktiviteter for hele familien på Designmuseum Danmark.

Når bladene falder, spirer kreativiteten på Designmuseum Danmark. Udover hele otte udstillinger – som viser alt fra ikoniske klassikere til nye perspektiver på designhistorien, summer Festsalen af liv, når vi forvandler det smukke rum til et åbent familieværksted. Her kan børn slippe fantasien løs, lege med materialer, prøve teknikker af og få et kig ind i selve designprocessens maskinrum.

Børnehænder former en knage af stoltråd.

BØJ OG FORM I STÅLTRÅD

Kom og form ståltråd til funktionelle og personlige genstande, som kan tages med hjem.

Designmuseum Danmark åbner et nyt værkstedskoncept i Festsalen, som ellers er lukket for offentligheden. Her får børn mulighed for at eksperimentere med materialer og teknikker og få en fornemmelse for designprocessen.

Du har fri adgang til værkstedet, når du køber en entrebillet til museet. Børn under 18 år har gratis entré, men skal alligevel indløse en entrébillet. Hvis der er mange gæster i værkstedet, kan man starte med at gå en tur i udstillingerne.

Hvornår: 

Lørdag 1. november
Kl. 10-15  (åbent værksted)

Læs mere her

ÅND UD I MUSEUMSHAVEN

Midt i den firkantede museumsbygning gemmer sig museumshaven: Et grønt åndehul og en fredfyldt oase, væk fra byens larm og trafik, hvor man kan sætte tempoet ned og nyde en stille stund under åben himmel.

Museumshaven har plads til både ro og bevægelse. Det er et sted, hvor børn kan tumle frit, og voksne kan finde et øjebliks stilhed.

Læs mere her

Efterårsfristelser i caféen

I museumscaféen FORMAT er der noget for både store og små. Her kan du starte dagen med en god morgenmad, nyde en lækker frokost eller forkæle dig selv med friskbagt brød og kager til eftermiddagskaffen. Også de mindste gæster bliver forkælet, og børnemenuen byder på pasta med tomatsovs.

Læs mere her

LABORATORIUM CLAYDIES

LABORATORIUM er en udstillingsrække, som tager publikum med ind i formgiverens værksted og tankeunivers og afdækker, hvordan tidens nyskabende kunsthåndværk og design bliver til – fra den første spæde idé til færdigt produkt eller værk. Den anden LABORATORIUM-udstilling præsenterer keramikerne Karen Kjældgård-Larsen og Tine Broksø, som tilsammen udgør Claydies.

Læs mere her